Sommerhus i hjertet af Hvide Sande – kun 250 meter fra Vesterhavet
Hus-ID: 786Velkommen til Vinbjerghuset – et hyggeligt byhus i hjertet af Hvide Sande. Her bor I tæt på butikker og restauranter, og Vesterhavet er kun 250 meter væk, så det er en god base for aktive feriegæster, der holder af surfing, strandliv eller lystfiskeri.
Indendørs
Det 139 m2 store hus har en glimrende planløsning til seks personer, for der er tre soveværelser, et badeværelse, køkken-alrum og stue inden døre. Alle rum har en god størrelse, selv entréen, der er indrettet med vaskemaskine og tørretumbler. Der er tv i stuen såvel som i køkken-alrummet, så I kan både følge med i nyhederne under madlavningen og se film sammen i sofaen. Og hvis I ikke kan blive enige om valget af tv-kanal, er der sågar tv på det ene soveværelse. Badeværelset har både bruser og badekar, så aftenen kan også byde på en rolig wellness-stund i form af et varmt bad – det kan være den perfekte afslutning på en lang dag fuld af sjove ferieaktiviteter.
Udendørs
Vinbjerghusets udendørsfaciliteter er bestemt også velfungerende. Der er både et åbent og et overdækket terrasseområde, så I kan finde sol eller skygge alt efter humøret, og begge har for øvrigt gode læmuligheder. Hvis I har lyst til at lege, kan det foregå på den indhegnede græsplæne, der har god plads til fodbold og havespil. Garagen kan aflåses, så hvis I har medbragt surfudstyr, cykler eller fiskegrej, kan det opbevares sikkert. Udenfor garagen er der mulighed for at vaske surfbræt og våddragter, og hvis I er i elbil, kan I benytte jer af husets Easee ladeboks – den fungerer med en nøglechip, som kan afhentes hos Feriepartner i Hvide Sande.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger på den lille Vinbjergvej i Hvide Sande Syd, bare fem minutters gang fra bymidten, havnen og stranden. Adressen giver jer et væld af muligheder, for uanset om I vil spise is, på restaurant eller købe alle lækkerierne i fiskebutikkerne, kan det nemt lade sig gøre, og I kan også selv forsøge at fange aftensmaden ved en af de gode fiskepladser ved slusen. I kan desuden begynde dagen med et dyp i Vesterhavet og slutte af med at se solnedgangen på stranden, og ved både havet og fjorden kan I surfe og dyrke andre former for vandsport. På cykel kan I begive jer ud på cykelstierne i Holmsland Klits smukke landskab, der veksler mellem klitter og lynghede.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv