Velholdt sommerhus til fem personer nær Bjer­re­gård Strand

Hus-ID: 605
Arvidvej 368, Bjerregård
5 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Dette flot renove­re­de sommerhus ligger så tæt på Bjerregård Strand, at I kun skal gå knap 200 meter, før I står i første klitrække og kigger lige ned på Ve­ster­ha­vet. I har derfor rig mulighed for at nyde fe­ri­e­li­vet i vand­kan­ten, når I altså ikke hygger jer inden døre nær brændeovnen eller soler jer på husets terrasse.

Indendørs

Det 74 m2 store træsommerhus har en glimrende in­dret­ning til fem personer, for inden døre venter tre gode soveværelser og et badeværelse med bruser og va­ske­ma­ski­ne. Endelig er der stuen, som er et skønt op­holds­rum med in­te­gre­ret køkke­naf­de­ling, loft til kip og ind­falds­lys fra tre verdenshjørner. Brændeovnen står klar, hvis I vil skrue op for både varmen og hyg­ge­stem­nin­gen, og fladskærms-tvet med Chro­mecast kan levere un­der­hold­nin­gen til de aftener, hvor I bare trænger til at slappe af i sofaen. Når der skal laves mad, får I gode ar­bejds­for­hold i det moderne og ve­lud­sty­re­de køkken, der er et glimrende eksempel på husets pæne stand efter seneste renove­ring i 2019.

Udendørs

Hvis det gode vejr lokker jer udenfor, har I masser af plads til at sole jer og grille på den sydvendte træterrasse. Den er helt aflukket og delvist overdækket, og afskærmningen mod vest sørger for læ på dage med frisk brise fra havet. Huset ligger i anden række ud mod klitterne, så når I sidder her, har I fin udsigt til det kuperede kyst­land­skab. Bilen kan parkeres i carporten, og hvis I vil spille bold eller lege, kan I boltre jer på den 1204 m2 store grund.

Be­lig­gen­hed

Huset ligger i Hegnet, som er den sydlige del af det at­trak­ti­ve som­mer­hu­s­område Bjerregård. Det er nemt at forstå områdets po­pu­la­ri­tet, for det ligger utroligt naturskønt på Holmsland Klit meget tæt på både Ringkøbing Fjord og Ve­ster­ha­vet. Her kan I virkelig slappe af og lade bat­te­ri­er­ne op og hvis I vil fylde ferien med ak­ti­vi­te­ter som surfing, cykling, lyst­fi­ske­ri, van­dre­tu­re og de dejligste dukkerter i frisk havvand, kan det også lade sig gøre. Fra som­mer­hu­set har I blot et par hundrede meter til Ve­ster­ha­vet og den smukke sand­strand, og nærmeste helårsåbne købmand er kun to kilometer væk. Det kan også anbefales at køre gennem det smukke landskab til fi­sker­by­en Hvide Sande, hvor I kan gå tur langs med havnen, spise frokost på re­stau­rant, shoppe i spe­ci­al­bu­tik­ker og købe frisk fisk med hjem til af­tens­ma­den.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Tjek op­lys­nin­ger­ne på husets fa­ci­li­te­ter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.




Andre faciliteter

5 voksne
74 m² hus
1.204 m² grund
Bygget i 1984
Renoveret i 2019
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken-alrum
Skur / Udhus
Soverum : 3
Stue

Afstande

200 m til stranden
2,0 km til indkøb
32,0 km til golfbane
17,0 km til svømmehal
800 m til fjorden

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Feriepartner Hvide Sande

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem hav og fjord.

Feriepartner Hvide Sande

Lignende sommerhuse