Stort sommerhus med spa, sauna og 250 meter til stranden

Hus-ID: 615
Bjerregårdsvej 408, Bjerregård
10 gæster
4 soveværelser
2 badeværelser
1 stk husdyr


Den at­trak­ti­ve be­lig­gen­hed bare 250 meter fra Bjerregård Strand er bare én af mange gode grunde til at holde ferie på Bjerregårdsvej 408. Som­mer­hu­sets hyggelige atmosfære, dejlige sol­ter­ras­ser og gode in­dret­ning til 10 personer er også vigtige kva­li­te­ter, og for livs­ny­der­ne er det skønt, at der er spabad og sauna inden døre. Huset har fået nyt tag, køkken og nyt inventar på begge badeværelser i 2023

Indendørs

Ved ankomsten til som­mer­hu­set giver hoveddøren adgang til et rummeligt bryggers med va­ske­ma­ski­ne, tørre­tum­b­ler og god plads til overtøj og sko. Herfra kan I fortsætte ind i op­holds­af­de­lin­gen, hvor køkken og stue er forenet. Gennem stuens store vin­du­es­par­ti har I udsigt mod vest ud mod klitterne, hvilket er med til at højne fe­ri­e­for­nem­mel­sen, når I sidder samlet om spi­se­bor­det eller slapper af i sofaen nær brændeovnen. En alkove fungerer som hyggekrog i løbet af dagen, og om aftenen kan I rede op til to personer – måske mest oplagt til to børn, der synes det er hyggeligt at have forældrene i nærheden, når det er sengetid. Planløsningen byder derudover på fire soveværelser, og de to badeværelser er også med til at gøre som­mer­hu­set de­le­ven­ligt for to familier. Det største badeværelse har i øvrigt spabad og sauna, så fe­ri­e­da­ge­ne kan byde på wellness og tilbagelænet af­slap­ning.

Udendørs

Ude i det fri har I to dejlige ter­ras­se­områder at vælge imellem. En åben terrasse er med sin østvendte ori­en­te­ring en oplagt op­holds­plads først på dagen, og en delvist overdækket terrasse vender mod vest, så I har udsigt til klitterne og de flotte sol­ned­gan­ge, når I griller og hygger jer rundt om ha­ve­bor­det.

Be­lig­gen­hed

Som­mer­hu­sets na­tur­grund ligger på en lille sidevej til Bjerregårdsvej og bare 250 meter fra stranden. Den korte gåtur fører jer op over klitterne, hvorfra I har det flotteste vue over Ve­ster­ha­vet og det storslåede kyst­land­skab, og uanset om I er på vej ned for at bade i strålende som­mer­vejr eller for at blive blæst igennem af efterårsvinden, er det svært ikke at blive helt høj af at holde ferie i så smukke om­gi­vel­ser. I Bjerregård kan I nemt klare indkøbene hos den helårsåbne kødmand, hvis ikke I vil køre til Hvide Sande for at købe lækkerier hos bageren, slagteren og røgerierne. Surfing, SUP, cykelture og lyst­fi­ske­ri kan oplagt komme på fe­ri­e­pro­gram­met, og fug­le­en­tu­si­a­ster skal endelig lægge vejen forbi na­tur­re­ser­va­tet Tipperne, der er et ufor­styr­ret område for både ynglende og rastende fugle.

GRATIS! Udlån af bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hund­e­sen­ge til udlån (kan hentes og afleveres hos Fe­ri­e­part­ner Hvide Sande)

EL-bil opladning: Der er mulighed for opladning af el-bil. CEE stik - medbring eget kabel.



Andre faciliteter

2 børn
8 voksne
1 stk husdyr
118 m² hus
Bygget i 1996
Renoveret i 2023
Elvarme

Rum

Alkove
Ba­de­væ­rel­se : 2
Bryggers
Køkken-alrum
Soverum : 4
Stue

Afstande

250 m til kysten
6,0 km til re­stau­rant
30,0 km til golfbane
16,0 km til svømmehal
1,4 km til fjorden

Regler

Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Hvide Sande

Feriepartner Hvide Sande

MÆRK den salte luft, OPLEV en kutter tæt på, og NYD de smukkeste solnedgange fra en klittop. Skal din ferie indeholde hvide sandstrande, vandsport og leg, autentisk fisker-samfund og kulinariske oplevelser, så er Hvide Sande stedet. I Feriepartner Hvide Sande er vi din lokale sparringspartner, der glædeligt deler ud af gode råd til de bedste ferieoplevelser. VELKOMMEN på tangen mellem haw og fjord.

Feriepartner Hvide Sande

Lignende sommerhuse