Hyggeligt sommerhus med moderne køkken og spabadeværelse
Hus-ID: 358På en lille, lukket vej nær Lyngvig Fyr og Vesterhavet står dette hyggelige sommerhus klar til at byde jer velkommen. Her er alt, hvad I skal bruge, inklusiv spabad, brændeovn og en solrig terrasse, så I kan altid finde et skønt sted at slappe af og hygge jer.
Indendørs
Sommerhuset, der er et klassisk træsommerhus på 71 m2, er løbende blevet renoveret og opdateret, så det fremstår pænt og velholdt. For eksempel er køkkenet fra 2017, så I kan lave mad i moderne rammer, og miniopvaskemaskinen sørger for, at afrydningen efter måltidet hurtigt kan overstås. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, og efter en dejlig frokost er det herligt at slappe af her med gode bøger, hyggesnakke nær brændeovnen eller jeres yndlingsserie på fladskærms-tv’et. Afslapningsstunderne kan også foregå på badeværelset takket være det lækre spabad, og når det er sengetid, kan I se frem til en god nats søvn på de tre soveværelser, der i alt har sovepladser til fem personer.
Udendørs
Syd for sommerhuset ligger en delvist overdækket og afskærmet solterrasse, der inviterer til dasedage i liggestolene og aftensmad med grill under den åbne himmel. Der er også en åben træterrasse mod øst, hvor I kan sidde, mens børnene gynger eller leger på den 1761 m2 store grund.
Beliggenhed
Fra Fyrmarken 25 har I kort gåafstand til Lyngvig Fyr, hvor I kan beundre panoramaudsigten over vestkysten og Holmsland Klit. Der er også naturlegeplads med svævebane og en café, og hvis I fortsætter gåturen lidt mod vest, kommer I hurtigt til den dejlige Nr. Lyngvig Strand. Mod øst har I få hundrede meter til Lyngvig Havn, der ligger smukt ud mod Ringkøbing Fjord. Lystfiskeri, surfing, kajakroning og andre aktiviteter i naturen kan oplagt blive del af ferien, og hvis I vil på restaurant eller ose i butikker, har I nem adgang til både Hvide Sande, Søndervig og Ringkøbing.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.