Velholdt træsommerhus til fem personer tæt på Aargab Strand
Hus-ID: 446Vil I fylde feriedagene med badeture, surfing, SUP og lystfiskeri? Eller trænger I mere til at slappe af i en varm sauna, et spabad eller i en god sofa nær brændeovnen? Uanset jeres ønsker skal I endelig se nærmere på dette hyggelige træsommerhus, der ligger i det attraktive område Aargab bare 150 meter fra Vesterhavet.
Indendørs
Sommerhuset, der måler 74 m2, har en god planløsning til fem personer, for der er tre soveværelser, et badeværelse, en stue og et køkken at gøre godt med. Stuen og køkkenet ligger i åben forbindelse, så I kan tage del i familiehyggen, selv når der skal laves mad. En brændeovn står midt i opholdsrummet, og i et hjørne er alkoven det perfekte sted at få en middagslur eller en rolig stund med mobilspil eller en spændende krimi. Vil I slappe fuldstændigt af, er der både spabad og sauna på badeværelset, og det er balsam for krop og sjæl at blive varmet helt igennem efter dagens ferieudflugter langs med vestkysten.
Udendørs
Fra stuen har I direkte adgang til en delvist overdækket terrasse, som er den perfekte opholdsplads om eftermiddagen og helt til aften, hvor solen bevæger sig over himlen og forsvinder bag klitterne. Vil I sole jer først på dagen, kan I slå jer ned på den østvendte morgenterrasse, og til børnene er der for øvrigt både gynger og sandkasse på naturgrunden. Ved huset er der for øvrigt installeret CEE-stik, så I kan oplade elbilen.
Beliggenhed
Huset ligger tæt på de brede hvide sand strande, det bliver med andre ord ikke meget nemmere, hvis I vil bade i Vesterhavet eller sole jer på stranden – og hvis det ikke er sæson for den form for strandliv, kan I se frem til at gå blæsevejrstur i det naturskønne landskab i stedet. Fra huset er der kun 500 meter til Westwind Syd, hvor I kan tage på surfskole eller stævne ud på egen hånd på SUP-boardet. Lystfiskeri og lange cykelture er også gode måder at opleve Holmsland Klit på, og hvis udeaktiviteterne vækker appetitten, har I bare et par kilometer til Hvide Sandes bymidte med alle de gode restauranter og caféer.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter.