Skøn ferielejlighed midt i Hvide Sande med udsigt over havnen
Hus-ID: 827Denne velindrettede ferielejlighed ligger midt i Hvide Sande og lige ud til havnen og Ringkøbing Fjord. Med andre ord er det en helt perfekt adresse, for I har restauranter, butikker og diverse aktiviteter lige i nærheden, og samtidig kan I nyde den smukkeste udsigt over vandet fra stuen og altanen.
Indendørs
Lejlighedens stue er et dejligt opholdsrum med en lys og let atmosfære. Det skyldes ikke kun det store vinduepartis smukke lysindfald, men også den moderne og indbydende indretning. Et veludstyret køkken er integreret med stuen, der også har spisebord, sofa, lænestole og fladskærms-tv – med andre ord alt, hvad I skal bruge for at slappe af og nyde livet inden døre. Badeværelset er udstyret med bruser, vaskemaskine, tørretumbler og gulvvarme. Endelig har de to soveværelser begge to sengepladser, så lejligheden egner sig både til en børnefamilie og til to vennepar, der gerne vil holde ferie sammen.
Endelig kan det nævnes, at slutrengøring, linned og forbrug alt sammen er inkluderet i prisen.
Udendørs
Ved ejendommen er der gode parkeringsforhold, og på vestsiden er der både trappe og elevator op til anden sal, hvor lejligheden ligger. Mod vest har I også et mindre opholdsareal, hvor I kan sidde og solen jer. Jeres foretrukne opholdsplads bliver nu nok østterrassen, for den er stor og byder på en spektakulær panoramaudsigt over fjorden og havnemiljøet.
Beliggenhed
Mamrelund er en lille vej, der ender blindt. Hvis I vil på en slentretur, er det oplagt at gå langs med havnen, mens I kigger ud over fjorden – men I kan også gå op til byens store sluse eller sætte kursen mod et af de gode spisesteder i bymidten. På cirka 10 minutter kan I være nede ved Hvide Sandes smukke sydstrand, hvor I kan bade, bygge sandslotte og se surferne boltre sig på Vesterhavets bølger. Vil I på en længere udflugt, kan I tage ud for at udforske Holmsland Klit, der ligger så smukt mellem hav og fjord. Der er mulighed for at vandre, cykle, kigge på fugle og dyrke diverse vandaktiviteter, så I kan fylde feriedagene med masser af skønne oplevelser i naturen.
Weekendophold og Miniferie
Der er ankomst og afrejse på fredage eller mandage. Der er mulighed for weekendophold fra fredag – mandag (3 overnatninger) eller miniferie fra mandag – fredag (4 overnatninger).
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.