Stort sommerhus i Bjerregård med flot udsigt til klitterne
Hus-ID: 6617Når I holder ferie på P Chr Dahlsvej 35, behøver I ikke engang at gå udenfor for at nyde Bjerregårds flotte natur. Dette store og skønne sommerhus ligger nemlig ud til klitterne, og derfor kan I se lige ud på bølgende marehalm, lilla lyng og sandklædte toppe fra stuerne.
Indendørs
De smukke naturomgivelser indbyder til, at I tager dagene med ro og bare nyder ferien på tilbagelænet vis. Sommerhusets indretning lægger bestemt også op til et komfortabelt driverliv, for det er skønt at slappe af i husets to opholdsrum og på de tre soveværelser – ja, selv på det ene af de to badeværelser er der sauna, så her kan I også koble af og få varme i hele kroppen. Et veludstyret køkken ligger i åben forbindelse med den ene stue, der har brændeovn, loft til kip og et stort vinduesparti vendt ud mod klitterne. Også den anden stue er udstyret med store vinduer, så sol og natur bliver inviteret lige indenfor.
Udendørs
Rundt om sommerhuset er der mange gode lækroge og solrige opholdspladser, så det er nemt at finde det helt rette sted at slå sig ned. Der er gyngestativ og sandkasse, hvis de yngste feriegæster trænger til underholdning, og hvis I kommer i elbil, er der mulighed for at lade den op ved huset.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger roligt og naturskønt placeret på en lukket vej i Bjerregård. Der er ingen grund til at finde hverken cykler eller bilen frem, når I vil ned på stranden, for I skal bare gå en ganske kort tur gennem det kuperede landskab, før I står på toppen af klitterne og kigger lige ud på Vesterhavets bølger. Her i den sydlige ende af Holmsland Klit har I desuden kort afstand til Ringkøbing Fjord mod øst, og Bjerregårds k øbmand ligger bare et par kilometer væk mod nord. I Nymindegab kan I blandt andet spise på den lokale kro, og hvis I vil ud i naturen, kan I fortsætte til det store fuglereservat Tipperne. Hvis I kan lide at surfe, fiske eller bare får lyst til en flot køretur, skal I køre nordpå til Hvide Sande midt på Holmsland Klit.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.