Hyggeligt feriehus med panoramaudsigt til Ringkøbing Fjord
Hus-ID: 702To soveværelser med sengepladser til fire personer, badeværelser med sauna og spabad samt et stort opholdsområde med brændeovn gør dette feriehus til en komfortabel ramme for familiens eller to vennepars feriedage. Med hører også en ugeneret solgård og en solrig, sydvendt terrasse, men prikken over i’et er udsigten, for huset ligger i første række til Ringkøbing Fjord, og inde såvel som ude kan I nyde en uspoleret panoramaudsigt til fjorden.
Indendørs
Feriehuset byder på et stort, åbent opholdsområde, hvor loft til kip giver en luftig atmosfære, mens knitrende ild i brændeovnen spreder en hyggelig stemning på de mørke aftener. Køkkenet er veludstyret, spisebordet har god plads til brætspil og måltider, og med opvaskemaskinen er rengøringen hurtigt overstået. Her er wi-fi, og stuen byder på tv, et hyggeligt sofaarrangement samt et stort vinduesparti med en smuk, uforstyrret udsigt til fjorden. De to badeværelser med gulvvarme giver wellness til feriedagene, for det ene byder på bruseniche og sauna, mens det andet er indrettet med et spabad. De to soveværelser har tilsammen sengepladser til fire personer, og det ene har direkte adgang til solgården, mens det andet har direkte adgang til terrassen.
Udendørs
Terrassen vender stik syd, og den ligger direkte ud til strandengen og fjordens bred, og her kan I nydes sommerens sol dagen lang med en uspoleret panoramaudsigt til vandet. Blæser brisen, er der læ i den godt afskærmede og uforstyrrede solgård. Garagen har ladestik til elbiler, og udhuset byder på vaskemaskine, tørretumbler, fryser og et grovkøkken, hvor lystfiskeren kan rense dagens fangst.
Beliggenhed
Feriehuset er et af Slusehusene, der ligger ved fjordens udløb i Vesterhavet, og her er her få skridt til Afvandingsslusen, hvor I kan fiske både på fjordsiden og havsiden. Slagteren, bageren og nærmeste velassorterede fiskehandler findes en kort gåtur fra adressen, og I har ligeledes gåafstand til Hvide Sandes mange butikker og gode spisesteder. De to surfpladser på fjordsiden giver nybegyndere såvel som øvede mulighed for at komme ud på paddleboardet samt wind- og kitesurferen, og eksperter kan stævne ud på Vesterha vets bølger ved Sydmolen 1200 meter fra adressen. Her kan I også nyde en dag ved stranden med solbadning og svalende dukkerter.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.