Hyggeligt sommerhus mellem fjord og hav
Hus-ID: 510Dette skønne sommerhus emmer af hyggelig idyl, og vælger I at booke feriedagene her, kan I glæde jer til skønne dage i den pragtfulde natur mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord.
Indendørs
Feriehuset emmer af klassisk sommerhuscharme, og her får I en hyggelig ramme om feriedagene med masser af stemning og atmosfære. I stuen giver store vinduespartier et skønt lysindfald og udsigt til de naturskønne omgivelser, og sofaarrangementet er det ideelle sted at nyde en kop te sammen med en god bog eller en film, mens ilden knitrer i brændeovnen. Køkkenet er funktionelt indrettet og byder på alt ønskeligt udstyr, og maden serveres let ved spisebordet, hvor varmepumpen sørger for en behagelig temperatur. Badeværelset er indrettet med bruseniche og sauna, og som en praktisk detalje er her også vaskemaskine. Ferieboligen rummer tre gode værelser, som tilsammen giver sengepladser til seks personer.
Udendørs
Omkring huset smyger sig hyggelige terrasser mod øst, syd og vest, og i løbet af dagen kan I flytte med solen rundt om huset og få det maksimale udbytte af sommerdagene. Her er god plads til at slappe af i solsengene og til at forkæle familien med lækkerier fra grillen. Huset ligger i læ fra en klit, og heroppe har I en skøn udsigt over Skodbjerges lyngklædte klitlandskab og fjordens vand. Naturgrunden byder også på et gyngestativ og en sandkasse til de yngste, og her er parkeringsplads til flere biler.
Beliggenhed
Feriedagene kan bruges på at slappe af på terrasserne, men I har også masser af muligheder for at komme ud og opleve naturen. På de lune sommerdage kan I gå den korte tur til stranden og nyde en forfriskende dukkert i Vesterhavet, mens stier giver muligheder for lange vandreture gennem den uspolerede natur, der huser et rigt dyreliv. Går I en tur til fjorden, kan I lægge vejen omkring Vinterleje Havn, der emmer af hyggelig, maritim atmosfære. Tager I cykler med, giver cykelstien fra Nymindegab til Søndervig rig mulighed for at opleve det skønne landskab. Køreturen til surfpladsen syd for Hvide Sande tager ti minutter, og Hvide Sande byder på gode spisesteder, spændende butikker, velassorterede supermarkeder og gode fiskerøgerier med lækkerier fra havet.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv