Stor ferielejlighed med panoramavue over Ringkøbing Fjord
Hus-ID: 581Denne store ferielejlighed på Holmsland Klit har en moderne indretning og en supergod planløsning, der gør den velegnet til to par. På begge sider af ejendommen kan I nyde solen p å lejlighedens terrasser, og mod øst kommer terrasseafslapningen til at foregå med den flotteste panoramaudsigt over Ringkøbing Fjord.
Indendørs
Det er ikke kun fra terrassen, at I har udsigt til vandet, for det smukke syn kan også nydes fra lejlighedens opholdsafdeling og to soveværelser. De sidstnævnte er placeret i hver sin ende af lejligheden med eget badeværelse, og det er med til at gøre ferieboligen særligt delevenlig. Helt centralt ligger køkken-alrum i åben forbindelse med stuen, og lige meget om I slapper af i sofaafdelingen, drikker kaffe ved spisebordet eller står i køkkenet, kan I kigge lige ud på de flotte naturomgivelser. Stuens fladskærm har både parabolkanaler og Smart TV-funktion, og hvis I trænger til at regulere temperaturen, byder lejligheden på to energibesparende varmepumper, der både kan varme og køle.
Udendørs
Ikke bare fra opholdsafdelingen, men også fra de to soveværelser har I direkte adgang til lejlighedens sydøstvendte terrassemiljø med den mest fantastiske fjordudsigt. Afskærmningen til siderne sørger for læ, og en markise kan tages i brug, hvis I får brug for skygge på de varme sommerdage. Mod nordvest har I også en dejlig opholdsplads i form af en stor terrasse med havemøbler, parasol og aftensol.
Beliggenhed
Lejligheden ligger som del af det tidligere Hotel Skodbjerge på den smalle landtange Holmsland Klit. Her befinder I jer bare 100 meter fra Ringkøbing Fjord og 800 meter fra Vesterhavet – så hvis I vil opleve solopgangen og solnedgangen over vandet på samme dag, kan begge dele sagtens lade sig gøre. Hvis I har medbragt cykler, kan I udforske Holmsland Klit på de naturskønne cykelstier, og der er også mulighed for at tage hele turen rundt om Ringkøbing Fjord. Den korte afstand til både hav og fjord giver jer et ideelt udgangspunkt, hvis I vil surfe, fiske, bade eller sejle kajak, og bare 10 kilometer mod nord kan I besøge den charmerende havneby Hvide Sande.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv