Hyggeligt sommerhus med spabad og skøn atmosfære
Hus-ID: 4444Drømmen om at holde ferie i et stemningsfuldt sommerhus tæt på Vesterhavet kan udleves på Tingodden 256 i Aargab på Holmsland Klit. Her på adressen finder I nemlig et særdeles charmerende træhus, der er indrettet med brændeovn i stuen, spabad på badeværelset og mange andre skønne detaljer.
Indendørs
Efter en grundig renovering i 2014 fremstår alle rum lyse og indbydende. Den nordiske indretningsstil byder på pænt interiør i træ og andre gode materialer, og skibsgulvet giver opholdsafdelingen et maritimt præg, der passer perfekt til et hus så tæt på havet. Når I hygger jer i stuen, kan I tænde op i brændeovnen og tage varmepumpen i brug, med mindre vejret indbyder til, at I åbner terrassedøren på vid gab i stedet. Det åbne køkken er udstyret med opvaskemaskine og alt det nødvendige for at lave lækre feriemåltider i løbet af dagen og aftenen, og om natten kan I se frem til at sove komfortabelt på husets tre soveværelser. Komforten er for øvrigt i top på det store badeværelse, der ikke bare er med bruser, men også et dejligt spabad.
Udendørs
I forlængelse af stuen ligger en delvist overdækket træterrasse, hvor I kan nyde sommersolskinnet og udsigten til grundens store, afskærmende hybenbuske. Mod øst venter endnu en dejlig terrasse, og herfra kan I se ud over græsplænen og hen til gyngestativet, så I har et godt overblik, når børnene leger på egen hånd. Hele familien kan hygge sig med at spille bold eller frisbee, og når bilen ikke er i brug, kan den holde i enten carporten eller den grusbelagte indkørsel.
Beliggenhed
Fra sommerhuset tager det kun ganske få minutter at gå til stranden, så selv på dage, hvor vejret ikke er helt i top, kan I sagtens komme ned for hurtigt at hilse på Vesterhavet. Hvis solen skinner, kan I smutte ned flere gange dagligt for at bade eller soppe, og hvis I hellere vil surfe, har I kun et par kilometer til det gode surfspot, der ligger lige syd for Hvide Sande ud mod Ringkøbing Fjord. I Hvide Sande by er der lækre restauranter, hyggelige butikker og fristende røgerier med havfriske delikatesser, og ved havnen er der mange gode fiskespots, hvis I selv vil ud med fiskestangen.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.