Flot moderniseret sommerhus med spa, stor solterrasse og fjordudsigt
Hus-ID: 438I det flotte landskab mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord finder I dette store og flot moderniserede sommerhus til seks personer. Her kan I nyde solskinsvejret og fjordudsigten på den østvendte terrasse, og inden døre er stuen såvel som badeværelsets spabad skønne steder at koble af og samle ny energi.
Indendørs
En indbydende sommerhusatmosfære melder sig lige fra ankomsten, når I træder ind i velindrettede rum med loft til kip og lys træbeklædning. Det stilfulde interiør viser tydeligt, hvor grundig seneste modernisering var – se for eksempel de to lækre badeværelser, hvoraf det ene er udstyret med spabad. Soveværelser er der tre af, og her kan alle se frem til at sove komfortabelt i de gode senge. Sommerhuset byder for øvrigt på to opholdsarealer, der ligger i åben forbindelse, blot adskilt af et gangareal. En lille opholdsstue giver plads til børnenes leg, eller hvis teenageren vil se tv i fred. Ellers kan I alle samles i den store stue, hvor I kan hygge jer ved brændeovnen eller nyde fjordudsigten gennem vinduerne, og fra det veludstyrede køkken kan I hurtigt lange retterne hen til spisebordet, når det er spisetid.
Udendørs
I solrigt og sommerligt vejr får I måske lyst til at spise ude under åben himmel, og så er det rart at have direkte adgang fra køkkenet til terrassen. Der er er flere gode opholdsarealer, så I kan sætte jer i den mest solbeskinnede krog – eller under overdækningen, hvis det foretrækkes. De morgenfriske kan starte dagen på østterrassen med solopgang, udsigten til Ringkøbing Fjord og en god kop kaffe. Børnene kan brænde energien af på klitgrundens trampolin, og når familien vender hjem fra en strandtur, kan I nemt skylle sand og saltvand af under udebruseren.
Sommerhusets aflåste skur kan bruges til opbevaring af cykler og surfudstyr, og ved skuret er der lader til elbil.
Beliggenhed
Tingodden strækker sig igennem det smukke klitlandskab mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord, og her fra den højtliggende grund har I fin udsigt over de naturskønne omgivelser. Bare 350 meter væk venter Aargab Strand, og hvis I er til surfing, SUP og andre vandsportsaktiviteter, har I nem adgang til Westwind Syd, der ligger lidt længere mod nord ud mod fjorden. Klitheden indbyder til gå- og cykelture, og i Hvide Sande kan I se frem til at shoppe i butikker, købe havfriske delikatesser hos fiskehandlerne og spise på byens restauranter.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv