Sommerhus til otte personer – store terrasser og 300 meter til Vesterhavet
Hus-ID: 427Dette rummelige sommerhus er lyst og velindrettet, og med sengepladser til otte personer kan I holde ferie flere familier sammen. Store terrasser giver mulighed for at nyde sommerdagene i fulde drag med udsigt til fredede klitarealer, og med blot 300 meter til Vesterhavet kan I let bade og gå lange ture ved vandet.
Indendørs
Det velindrettede feriehus byder på en hyggelig atmosfære, som især opleves i det åbne opholdsområde, hvor køkkenet og stuen glider i ét. Her kan I tænde op i brændeovnen og samles omkring spisebordet til lækre måltider eller hyggelige brætspil, mens sofaafsnittet er det ideelle sted at hygge med en god film eller en bog. Køkkenet giver plads til at være sammen om madlavningen, og her samt i stuen giver talrige vinduespartier et behageligt lysindfald og udsigt til naturen. Huset rummer tre soveværelser, hvoraf det ene har eget badeværelse. De to andre værelser deles om feriehusets andet badeværelse, der er indrettet med bruseniche og byder på høj wellness-faktor med både spabad og sauna. Med til huset hører også et anneks med to sengepladser, som bringer det samlede antal op på otte.
Udendørs
Det sydvendte terrassemiljø er godt integreret med husets opholdsafdeling, så på de varme sommerdage kan I let åbne dørene op og lade inde og ude smelte sammen. Terrassen har god plads til liggestole og et havebord, så både måltiderne og middagsluren kan nydes i solen. På husets modsatte side findes yderligere en terrasse, og her kan I finde skygge i løbet af dagen samt nyde sommerdagens sidste aftensol. Den store naturgrund glider godt ind i landskabet, og familiens yngste kan glæde sig over en sandkasse og et gyngestativ.
Beliggenhed
Tingodden er et eftertragtet sommerhusområde i Aargab, for her er man omgivet af fredet klitlandskab mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. I har kun 300 meter til vandet, hvor I kan nyde lange gåture eller tage en afkølende dukkert i det gode sommervejr. Hvide Sande ligger godt fem minutters kørsel fra adressen, og her finder I velassorterede supermarkeder, spændende butikker og gode spisesteder, uanset om I vil spise gourmetmad, fish’n’chips eller bare have en is. Byens surfpladser giver mulighed for at windsurfe og dyrke anden vandsport, og havnen samt områdets fiskesøer gør stedet til et paradis for lystfiskere.
GRATIS! Udlån af barnestole og barnesenge. Hvis det er tilladt at have husdyr i huset, har vi også hundesenge til udlån (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
EL-bil opladning: Tjek oplysningerne på husets faciliteter, om det er tilladt at oplade EL-bilen.