EN ANDERLEDES FERIEOPLEVELSE PÅ EN HUSBÅD
Hus-ID: 792At vågne til panorama udsigt over fjorden er en helt speciel oplevelse.
Stress niveauet falder ved betragtning af denne smukke fjord og lyden af bølgernes skvulpen.
Udsigten er endnu mere betagende fra stuen på 1. sal. Eller fra en af husbådens store terrasser hvorfra der desuden er en smuk udsigt til den autentiske fisker havn.
Jollerne kommer tøffende forbi husbåden på vej mod fjorden efter morgenens fangst.
Intet andet sted får man så stor en oplevelse af at være en del af dette havnemiljø.
Ombord på husbåden kan der slappes af i spa-bad og sauna.
Om aftenen er det hyggeligt at tænde op i brændeovnen i stuen på 1.sal.
Så kan man underholdes af en god film, bøger, puslespil, brætspil, som er tilgængelig i reolen.
Der er gratis 50Mbit wifi internet, Chromecast og TV med både danske og tyske kanaler.
INDRETNING
Fra landgangsbroen kommer man til en stor terrasse og derfra direkte ind i køkken/alrummet. Køkken/alrummets store sydvendte vinduesparti giver flot udsigt mod landsiden og de autentiske fiskerhytter. Køkkenet er veludstyret med bl.a. microovn, opvaskemaskine og 40 liters fryser. Længere fremme er der 2 badeværelser. Begge med gulvvarme og hhv. indrettet med spa-bad og sauna. Desuden vaskemaskine og tørretumbler. Master bedroom med dobbeltseng er helt fremme i båden. Herfra er der panorama udsigt til fjorden og adgang til egen terrasse.
På 1. salen er stuen med panorama udsigt til fjorden og med brændeovn. Der er desuden 2 lyse sydvendte soveværelser, et med to enkeltsenge og et med dobbeltseng. Der kan sove i alt 6 personer i husbåden. Hunden er også velkommen ombord.
Der er gratis udlån af barnestole, barnesenge og hundeseng (kan hentes og afleveres hos Feriepartner Hvide Sande)
På terrasserne er der havemøbler, liggestole samt grill.
Husbåden er opvarmet med billig, lokal fjernvarme.
Rengøring er inkluderet i prisen
OMRÅDET
Husbåden ligger foran de gamle, oprindelige redskabsskure på Tyskerhavnen: Et hyggeligt, autentisk miljø, hvor der landes sild, ål og skrubber fra de små joller.
Fra Tyskerhavnen er der i begge retninger anlagt fine stier langs fjorden. Følg fjord-stien mod syd til slusen hvor lystfiskerne prøver lykken.
Eller følg fjord-stien mod nord til surf-spottet. Omkring kabelbanen er der anlagt en dæmning ud i fjorden hvor man kan gå og betragte vandski sporten.
Eller sæt selv SUP-boardet i vandet direkte fra husbåden og tag en tur langs kysten.
Ved udmundingen fra Tyskerhavnen ligger en hyggelig lystbådehavn.
Med beliggenheden centralt i Hvide Sande, er både handelsgaderne på havnen, cafeerne, fiskebutikkerne, restaurant Røgeriet, bageren, slagteren, nord- og sydstranden indenfor gå-afstand.
Der er også svømmehal med rutsjebane og fitness center indenfor gåafstand, og der er desuden flere gode legepladser, fodboldbaner og paddel-tennis i nær-området.
I Søndervig findes kæmpestort tropisk badeland, Lalandia Aquadome.
El-bil opladning ved Feriepartner, Numitvej 2, 400m fra Husbåden. Ladestation med 4 ladestandere.