Hyggeligt sommerhus i Slet­te­strand med gåafstand til vandet

Hus-ID: JB235
Bjerregårdsboulevarden 13, Slettestrand
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Velkommen til et sommerhus, der emmer af charme og hyg­ge­stem­ning. Bjerregårds­bou­le­var­den 13 i Slet­te­strand er det perfekte valg, hvis du trænger til at koble helt af i fredelige og ind­by­den­de om­gi­vel­ser. Huset er omgivet af en dejlig have – og det gør ikke noget, at Ve­ster­ha­vet kun ligger en kort gåtur væk!

Velkommen indenfor
Feriefølelsen melder sig hurtigt, når du ankommer til det fine, hvide hus midt i det grønne. Indenfor byder in­dret­nin­gen på en hjemlig og kom­forta­bel stil, der inviterer dig til at finde ro og nyde dine feriedage. Har du brætspil, strikketøj eller gode bøger med, er stuen det oplagte sted at slå sig ned – her er brændeovn, bløde møbler og en hyggelig spi­se­plads. Der er åben for­bin­del­se til køkkenet, og derudover rummer huset tre soveværelser og et bru­se­ba­deværelse. Det største af soveværelserne har direkte adgang til terrassen, så du kan begynde dagen med et skridt ud i haven og en god portion frisk luft.

Nyd livet udenfor
På en fredfyldt som­mer­mor­gen kan du oplagt spise morgenmad og drikke kaffe ude i det fri – og hvis du ikke har lagt planer for dagen, er det fristende at blive her i timevis for at nyde det gode vejr på tilbagelænet vis. Der ligger en åben terrasse ud for køkkenet, og mod syd fungerer en overdækket terrasse som en dejlig forlængelse af stuen. På husets vestside finder du en udendørs pejs: Tænk, hvor stem­nings­fuldt det kan være at sidde her en stille som­mer­af­ten, omgivet af grundens grønne frodighed og i skæret fra flammerne, mens tusmørket langsomt breder sig.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Som­mer­hu­set ligger fredeligt på Bjerregårds­bou­le­var­den – kun 600 meter fra stranden og endnu tættere på nærmeste re­stau­rant. Her i Slet­te­strand finder du også et lille bageri med frisk morgenbrød og fre­dag­spizza. Svinkløv Badehotel ligger blot et par kilometer væk og er et oplagt udflugtsmål, hvis du vil nyde ef­ter­mid­dagskaf­fe eller middag i smukke om­gi­vel­ser. Dag­lig­va­rer kan du handle i Hjortdal, og for de aktive venter mo­un­tain­bi­kespor i både Svinkløv Klit­plan­ta­ge og Kollerup Plantage – og du kan endda tage på MTB-kursus eller leje udstyr i området.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. De afhentes og afleveres nemt på vores bureau.

Andre faciliteter

6 voksne
74 m² hus
Bygget i 1967
Renoveret i 2010
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

200 m til re­stau­rant
8,6 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fascinerende og vildt, sådan er landskabet ved Jammerbugten. Her finder du nemlig storslåede naturoplevelser, hvide sandstrande og frodige skove med piblende helligkilder. I Feriepartner Jammerbugten har vi et bredt udvalg af sommerhuse fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de allerbedste ferieoplevelser.

Feriepartner Jammerbugt

Lignende sommerhuse