Stilfuldt og moderne feriehus i Tranum Ferieby med adgang til mange sjove og gratis faciliteter
Hus-ID: JB239LEJE AF HUSET ER INKL. FORBRUG
Ønsker du en ferie i et moderne og velindrettet sommerhus, hvor der tilmed at sjove og gratis faciliteter lige uden for døren? Så er dette sommerhus på Kronvildtvej 208 i Tranum Ferieby det ideelle valg. Med sine stilfulde møbler, en dejlig overdækket terrasse og lækre wellness-faciliteter er her alle muligheder for en vellykket ferie.
Velkommen indenfor
Når du træder ind i dette sommerhus, bliver du mødt af en lys og indbydende atmosfære, hvor moderne indretning og kvalitetsmøbler går op i en højere enhed. Stuen er det naturlige samlingspunkt, hvor komfortable møbler og en hyggelig brændeovn skaber en perfekt ramme om afslappede aftener. Over køkkenet er der store tagvinduer, som lukker masser af dagslys ind og giver rummet en dejlig atmosfære, mens du tilbereder måltiderne. Der er god plads omkring spisebordet, hvor familie og venner kan samles til hyggelige stunder. Sommerhuset er desuden udstyret med både et badeværelse og et praktisk gæstetoilet. På badeværelset kan du forkæle dig selv med en tur i det lækre spabad til to personer eller nyde en afslappende saunaoplevelse efter en dag fyldt med aktiviteter.
Nyd livet udenfor
En af de helt store fordele ved dette sommerhus er den hyggelige, overdækkede terrasse, hvor du kan slappe af i fuldstændig uforstyrrede omgivelser. Terrassen er perfekt til morgenkaffen, frokosten eller en hyggelig grillaften, uanset vejret. Du kan også nyde solen på de komfortable havemøbler, mens børnene leger i haven. Det store udeområde er ideelt til leg og afslapning for både børn og voksne.
Fællesområde
Sommerhuset ligger i et helt unikt område, hvor fællesarealet spiller en stor rolle. Her er der virkelig mulighed for en aktiv ferie for alle generationer og I kan frit og ubegrænset vælge mellem følgende aktiviteter; Fodboldgolf med 9 huller, nyanlagt minigolfbane fra 2022 samt krolfbane med krokethuller. Der er mange muligheder for fodbold, både på græs og på streetbanen, hvor der også findes basketnet. Har I lyst til beachvolley er dette også en mulighed og skal formen holdes ved lige, er der flere forskellige fitnessstationer. Til de mindste gæster findes der en kæmpe sandkasse, gynger, legetårn, rutsjebane, legehus, svævebane, balancebom, edderkoppenet og vippe. Efter dagens aktiviteter kan I slappe af i grillhytten, hvor I har mulighed for at lave bål, eller I kan nyde en aftentur på områdets vandre- og cykelsti der bringer jer rundt i hele området.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Tranum Ferieby er beliggende i noget af Nordjyllands smukkeste natur. I kan bevæge jer på opdagelse direkte fra feriebyen, og alternativt kan I køre til Tranum, hvorfra I kan følge den 11 km lange vandrerute, der går helt til Fosdalen. En gåtur ved Vesterhavet kan selvfølgelig også anbefales – eller ligefrem en badetur, når vejret er til det. I hvert fald er der blot få kilometer til Tranum Strand, så en udflugt til vandet kan nemt blive et dagligt ferieindslag. Der er rig mulighed for at indsamle vilde bær, kantareller og svampe i de omkringliggende plantager bl.a. ved Bredesande ganske tæt ved. I Tranum er der mulighed for at købe ind, og ellers ligger handelsbyerne Brovst og Fjerritslev i nærheden, her finder I også hyggelige specialbutikker og spisesteder året rundt. Vil I spille golf, tage på shoppetur i Aalborg eller prøve alle forlystelser i Fårup Sommerland, kan det også sagtens lade sig gøre.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv
Forbrug inklusiv