Flot og moderne sommerhus med ak­ti­vi­tets­rum i Tranum Ferieby

Hus-ID: JB214
Kronvildtvej 214, Tranum Strand
6 gæster
3 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

LEJE AF HUSET ER INKL. FORBRUG

Flot og moderne sommerhus med ak­ti­vi­tets­rum i Tranum Ferieby.
Tranum Ferieby er et skønt sted at holde ferie for hele familien – ikke mindst, når det foregår i dette lækre sommerhus, der er udstyret med et lækkert køkken, et herligt ter­ras­se­miljø og et stort ak­ti­vi­tets­rum i annekset.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set er et flot byggeri fra 2009 på 90 m2, og dertil kommer annekset på 29 m2, som er omdannet til et ak­ti­vi­tets­rum med bord­ten­nis, billard og dart. I begge bygninger er in­dret­nin­gen lys og stilren med interiør af ordentlig kvalitet. Planløsningen i som­mer­hu­set er perfekt til seks personer, for inden døre finder I tre gode soveværelser, der alle er udstyret med kom­fortab­le dob­belt­sen­ge, foruden to rummelige badeværelser med bruser og gulvvarme. Centralt i huset ligger stue og køkken samlet: Det er et skønt op­holds­rum med højt til loftet og et stort, sydvendt vin­du­es­par­ti plus brændeovn, hems og fladskærms-tv med parabol og tysk tv. Vil I se dansk tv, kan dette streames via egne enheder til Chro­mecast. Endelig skal det nævnes, at der er solceller på som­mer­hu­sets tag, og derfor er alt forbrug in­klu­de­ret i lejen.

Nyd livet udenfor
Fra stuen og alle soveværelser har I direkte adgang til den store træterrasse, der breder sig rundt om som­mer­hu­set og annekset. Det gør det nemt at tage udea­re­a­ler­ne i brug, uanset om I vil flytte mor­gen­ma­den ud i solen, have en mid­dag­slur i skyggen eller hygge jer med grill og havespil om aftenen. Børnene kan lege på den 1.998 m2 store grund, men der er endnu mere plads til store armbevægelser og fysiske ud­fol­del­ser på det kæmpestore fællesareal, der breder sig på den anden side af vejen.

Fællesområde
Som­mer­hu­set ligger i et helt unikt område, hvor fælles­a­re­a­let spiller en stor rolle. Her er der virkelig mulighed for en aktiv ferie for alle ge­ne­ra­tio­ner og I kan frit og ubegrænset vælge mellem følgende ak­ti­vi­te­ter; Fod­bold­golf med 9 huller, nyanlagt mi­ni­gol­f­ba­ne fra 2022 samt krolfbane med kro­ket­hul­ler. Der er mange mu­lig­he­der for fodbold, både på græs og på stre­et­ba­nen, hvor der også findes basketnet. Har I lyst til bea­ch­vol­ley er dette også en mulighed og skal formen holdes ved lige, er der flere for­skel­li­ge fit­nes­ssta­tio­ner. Til de mindste gæster findes der en kæmpe sandkasse, gynger, legetårn, rut­sje­ba­ne, legehus, svævebane, ba­lan­ce­bom, ed­der­kop­pe­net og vippe. Efter dagens ak­ti­vi­te­ter kan I slappe af i gril­l­hyt­ten, hvor I har mulighed for at lave bål, eller I kan nyde en aftentur på områdets vandre- og cykelsti der bringer jer rundt i hele området.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Tranum Ferieby er be­lig­gen­de i noget af Nord­jyl­lands smukkeste natur. I kan bevæge jer på opdagelse direkte fra feriebyen, og al­ter­na­tivt kan I køre til Tranum, hvorfra I kan følge den 11 km lange van­dre­ru­te, der går helt til Fosdalen. En gåtur ved Ve­ster­ha­vet kan selvfølgelig også anbefales – eller ligefrem en badetur, når vejret er til det. I hvert fald er der blot få kilometer til Tranum Strand, så en udflugt til vandet kan nemt blive et dagligt fe­ri­e­indslag. Der er rig mulighed for at indsamle vilde bær, kan­ta­rel­ler og svampe i de om­kring­lig­gen­de plantager bl.a. ved Bre­desan­de ganske tæt ved. I Tranum er der mulighed for at købe ind, og ellers ligger han­dels­by­er­ne Brovst og Fjer­rits­lev i nærheden, her finder I også hyggelige spe­ci­al­bu­tik­ker og spi­se­ste­der året rundt. Vil I spille golf, tage på shoppetur i Aalborg eller prøve alle for­ly­stel­ser i Fårup Som­mer­land, kan det også sagtens lade sig gøre.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
90 m² hus
Bygget i 2009
Elvarme
Solenergi
Op­va­ske­ma­ski­ne
Va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum
Anneks
Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

3,9 km til re­stau­rant
12,6 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

  • Forbrug inklusiv

  • Gratis adgang til ak­ti­vi­te­ter

    Jetsmark Idrætscenter

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fascinerende og vildt, sådan er landskabet ved Jammerbugten. Her finder du nemlig storslåede naturoplevelser, hvide sandstrande og frodige skove med piblende helligkilder. I Feriepartner Jammerbugten har vi et bredt udvalg af sommerhuse fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de allerbedste ferieoplevelser.

Feriepartner Jammerbugt

Lignende sommerhuse