Lyst og venligt sommerhus i børnevenligt sommerhusområde.
Hus-ID: JB194Dette moderne kvalitetshus fra 2022 er lyst og lækkert indrettet og har en perfekt planløsning til seks personer. Ude kan I nyde livet på den grønne grund, og derudover får I rig mulighed for at boltre jer på Tranum Feriebys kæmpestore sports- og legeområde.
Velkommen indenfor
Det 87 m2 store sommerhus har et stilrent udtryk med umalet træbeklædning, mørkt sadeltag og store vinduespartier, der sørger for et godt lysindfald inden døre. Indretningen er lys og let, så der er en skøn atmosfære i rummene – ikke mindst i stuen, der har loft til kip, brændeovn, integreret køkken og hems. To af husets soveværelser er udstyret med dobbeltseng og det tredje med en dobbelt sovesofa. Sommerhusets høje kvalitet fremgår også af det rummelige brusebadeværelse, og selv entréen er et pænt og velindrettet rum med vaskemaskine og tørretumbler.
Nyd livet udenfor
Den 1395 m2 store grund er afskærmet af randbeplantning, så driverlivet på terrassen og boldspillet på græsplænen kommer til at foregå i ugenerede omgivelser. Den store og delvist overdækkede træterrasse breder sig syd og vest for huset, og I har havemøbler og liggestole til rådighed – og en grill, så I kan lave mad i det fri og efterfølgende nyde det frisktilberedte måltid under åben himmel.
Fællesområde
Sommerhuset ligger i et helt unikt område, hvor fællesarealet spiller en stor rolle. Her er der virkelig mulighed for en aktiv ferie for alle generationer og I kan frit og ubegrænset vælge mellem følgende aktiviteter; Fodboldgolf med 9 huller, nyanlagt minigolfbane fra 2022 samt krolfbane med krokethuller. Der er mange muligheder for fodbold, både på græs og på streetbanen, hvor der også findes basketnet. Har I lyst til beachvolley er dette også en mulighed og skal formen holdes ved lige, er der flere forskellige fitnessstationer. Til de mindste gæster findes der en kæmpe sandkasse, gynger, legetårn, rutsjebane, legehus, svævebane, balancebom, edderkoppenet og vippe. Efter dagens aktiviteter kan I slappe af i grillhytten, hvor I har mulighed for at lave bål, eller I kan nyde en aftentur på områdets vandre- og cykelsti der bringer jer rundt i hele området.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Tranum Ferieby er beliggende i noget af Nordjyllands smukkeste natur. I kan bevæge jer på opdagelse direkte fra feriebyen, og alternativt kan I køre til Tranum, hvorfra I kan følge den 11 km lange vandrerute, der går helt til Fosdalen. En gåtur ved Vesterhavet kan selvfølgelig også anbefales – eller ligefrem en badetur, når vejret er til det. I hvert fald er der blot få kilometer til Tranum Strand, så en udflugt til vandet kan nemt blive et dagligt ferieindslag. Der er rig mulighed for at indsamle vilde bær, kantareller og svampe i de omkringliggende plantager bl.a. ved Bredesande ganske tæt ved. I Tranum er der mulighed for at købe ind, og ellers ligger handelsbyerne Brovst og Fjerritslev i nærheden, her finder I også hyggelige specialbutikker og spisesteder året rundt. Vil I spille golf, tage på shoppetur i Aalborg eller prøve alle forlystelser i Fårup Sommerland, kan det også sagtens lade sig gøre.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Anbefalinger fra Sommerhusejer
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv