Hyggeligt sommerhus med skøn terrasse og udsigt til åbne marker

Hus-ID: JB298
Minesvej 9, Lild Strand
4 gæster
2 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Det er skønt at holde ferie på den lille, lukkede Minesvej! Fra dette dejlige sommerhus har I udsigt til jeres egen store grund og videre ud over den tilstødende mark, og det er nemt at komme ud i naturen – for eksempel til Lild Klit­plan­ta­ge, Ve­ster­ha­vet og Lund Fjord, der hører med til fug­le­re­ser­va­tet Vejlerne.

Velkommen indenfor
Det 86 m2 store træsommerhus har en hyggelig og tilbagelænet atmosfære, hvilket er perfekt til de langsomme feriedage, hvor I bare trænger til at læne jer tilbage med gode bøger eller måske en film på tv-skærmen. Takket være den åbne for­bin­del­se mellem stue og køkken kan de voksne lave mad, mens børnene tegner eller fordyber sig i Anders And-blade – eller også kan I alle være fælles om at bage boller og dække bord. Nær stuens so­faar­ran­ge­ment står en brændeovn, som er perfekt til de ferier, der foregår på køligere tider af året. Så er det også rart, at der er gulvvarme på bru­se­ba­deværelset, og på en solklar som­mer­mor­gen er det skønt at kunne gå direkte ud på terrassen fra det største af husets to soveværelser.

Nyd livet udenfor
Ikke kun fra soveværelset, men også fra stuen har I direkte for­bin­del­se til det skønne ter­ras­se­miljø, der breder sig rundt om som­mer­hu­set. Dagen kan starte med en kop kaffe i mor­gen­so­len på østsiden af huset, og mod vest kan I nyde de sene solstråler sammen med den fine udsigt over det grønne landskab. Na­tur­grun­den er for øvrigt dejlig stor, og om­gi­vel­ser er fred­fyld­te her på den lille, lukkede vej.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Minesvej er en lille sidevej til Strand­vej­en, og som navnet antyder, er det den, I skal følge, hvis I vil ud til Ve­ster­ha­vet. Lild Strand er et autentisk fiskerleje, hvor I stadig kan se bådene blive trukket op med spil på lan­dings­plad­sen. I finder også et galleri og et røgeri i den lille by, der for øvrigt ligger ud mod Danmarks længste ube­byg­ge­de kyststrækning. I Lild Klit­plan­ta­ge kan I gå og cykle ture, mens den høje kal­k­stensknu­de Bulbjerg er et storslået syn i al slags vejr. Både her og ved Lund Fjord, der er den nord­lig­ste del af Vejlerne, kan I opleve et rigt fugleliv og nyde freden i naturskønne om­gi­vel­ser. Området omkring Lild­strand og Bulbjerg op mod Thorup Strand er udlagt og cer­ti­fi­ce­ret til Dark Sky Park. I har derfor mulighed for fra huset og grunden at nyde nat­te­him­len og det dybe mørke i fulde drag. Her høres kun havets brusen altid.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

4 voksne
2 stk husdyr
86 m² hus
2.856 m² grund
Bygget i 1985
Renoveret i 2012
Udsigt over landskab
Brændeovn

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 2
Stue

Afstande

15,0 km til re­stau­rant
18,5 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fascinerende og vildt, sådan er landskabet ved Jammerbugten. Her finder du nemlig storslåede naturoplevelser, hvide sandstrande og frodige skove med piblende helligkilder. I Feriepartner Jammerbugten har vi et bredt udvalg af sommerhuse fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de allerbedste ferieoplevelser.

Feriepartner Jammerbugt

Lignende sommerhuse