Lyst og velholdt sommerhus på stor grund i Thorup Strand
Hus-ID: JB167Er I på udkig efter en hyggelig feriebolig i fredelige og naturskønne omgivelser? Så skal I kigge nærmere på dette dejlige træsommerhus, der ligger i bunden af en lukket vej i Thorup Strand.
Velkommen indenfor
Lyse trælofter, pæne gulve og hvide vægge pryder rummene og skaber en let og luftig ramme om de indendørs hyggestunder – ikke mindst i opholdsrummet, hvor opholdsstue og køkken er forenet. Her er der store vinduespartier og havedøre ud mod terrassen, og en brændeovn står klar til at sprede en passende temperatur på eventuelle kølige aftner. Husets kreative rum giver god plads til både fordybelse og leg. Så uanset om det er et spil bordtennis eller yoga, er der plads til det hele. Her er også mulighed for at slappe af med en god bog eller male de sten I har fundet på stranden, så I kan tage et minde med hjem. Den fornuftige planløsning byder for øvrigt på tre gode soveværelser og et rummeligt badeværelse med vaskemaskine og gulvvarme. Alt i alt har I 110 m2 at brede jer på, så der er med andre ord god plads til seks personer her i huset.
Nyd livet udenfor
God plads og velordnede rammer er bestemt også kendetegnende for de udendørs omgivelser: Grunden måler 1.132 m2 og er skærmet af tæt randbeplantning, så de solbeskinnede dage kan gå med at boltre sig på græsplænen eller dase på den store træterrasse. Til de yngste feriegæster er der gynger og sandkasse, mens hele familien kan få glæde af terrassens gode havemøbler, liggestole og selvfølgelig også grillen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Jeres ferieadresse er ideel, hvis I trænger til at slappe af i fredelige og grønne omgivelser. Den lukkede vej grænser lige op til Vester Thorup Klitplantage, som har flere afmærkede vandrestier og en god naturlegeplads, og der er rig mulighed for at tage på cykeltur i det naturskønne lokalområde. Vil I på stranden, behøver I ikke finde cyklerne frem, for de 1,3 kilometer hen til Vesterhavet kan klares til fods på et kvarters tid. Går I lidt længere, kommer I til Thorup Strands kystlandingsplads, hvor I kan se kutterne blive trukket helt op på stranden – og her er der også mulighed for at smage på den friske fangst i det lokale fiskehus, der både har fiskeudsalg og restaurant.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv