Komplet renoveret lan­de­jen­dom med plads til flere familier i na­turs­køn­ne om­gi­vel­ser

Hus-ID: JB200
Udklitvej 168, Thorup Strand
18 gæster
6 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Med hele 18 sen­ge­plad­ser er dette skønne sted særdeles velegnet til ferie for flere familier, eller hvis en helt særlig be­gi­ven­hed skal fejres. Stuehuset er komplet renoveret i 2022/2023 og indbyder til et ugeneret ophold med fan­ta­stisk natur i baghaven og bl.a. shelter, vild­marks­bad, spabad, ak­ti­vi­tets­rum og meget mere.

Velkommen indenfor
Det gamle stuehus er opført i 1914, men er komplet renoveret i 2022/23. De 260 m2 in­de­hol­der alt man kan ønske sig og med hele 6 soveværelser, er ejen­dom­men særdeles velegnet til flere familier som ønsker at tilbringe kva­li­tet­s­tid sammen, eller hvis en helt særlig be­gi­ven­hed skal fejres. I stueplan er det rummelige køkken mo­der­ni­se­ret og udbygget med bl.a. tre ovne, to op­va­ske­ma­ski­ner og god køle-fryse­plads. Herfra er der direkte adgang til stuen og det flotte spisebord, hvor der er plads til alle og hyggen kan finde sted. Af­slap­ning foran tv´et foregår i den anden ende af vin­kel­stu­en og i den tilstødende stue, er det oplagt med brætspil, gode snakke, eller måske et glas vin foran pejsen. På 1. sal findes der fire rummelige soveværelser, hvoraf to har udgang til en balkon med den skønneste udsigt over de om­kring­lig­gen­de marker. Der er 2 badeværelser og ét gæstetoilet til rådighed – begge badeværelser endda med spabad, hvis I trænger til lidt ekstra forkælelse.

Ak­ti­vi­tets­rum
Til højre for stuehuset, er den dobbelte carport for­vand­let til et ak­ti­vi­tets­rum, hvor der kan dystes mellem legebørn i alle aldre. Her er kom­bi­ne­ret pool- og bord­ten­nis­bord, fod­bold­bord samt dart, som indbyder til mange timers sjov og hygge.

Nyd livet udenfor
Fra stuen er der adgang til haven og den store sydvendte terrasse som er delvist overdækket. Her er god plads og hvis vejret tillader det, skal måltiderne na­tur­lig­vis nydes her og måske endda til­be­re­des på grillen eller udekøkkenet. I forlængelse af terrassen, kan man nyde en stund i vild­marks­ba­det, som er en herlig san­se­op­le­vel­se i alt slags vejr. Havens græsplæne indbyder til boldspil og sjov for hele familien. Her også mulighed for at tage en over­nat­ning i shelter og til de mindste er her gynger og sandkasse. De andre bygninger på grunden er ikke en del af lejemålet og vil være aflåste under opholdet.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Ejen­dom­men er be­lig­gen­de komplet ugeneret og der er langt til nærmeste nabo. I stedet er I omgivet af marker, skov og generelt fan­ta­stisk natur og rigt dyreliv. Fjer­rits­lev er den nærmeste by og byder på et godt og varieret han­dels­liv, og her kan man også holde sit gol­f­han­di­cap ved lige under ferien. Afstanden til Ve­ster­ha­vet er 4 km – uanset årstid, vejr og vind, er det store hav altid fa­sci­ne­ren­de og både en badetur i de blå bølger, eller en frisk gåtur i vand­kan­ten med mulighed for at finde rav, skaller og smukke sten er altid gode op­le­vel­ser. Ganske tæt på ejen­dom­men og for enden af Udklitvej, finder I ”Klim Bjerg” som er et at­trak­tivt naturområde med afmærkede van­dre­sti­er, flotte udsigter og ikke mindst det åbne kalkbrud og ”Klim Kalkovn” er et besøg værd. Er I mere til MTB, er der mange gode spor i Kollerup Plantage som er ca. 3 km væk, og har I mod på mere, er ruten i Svinkløv Plantage kåret som Danmarks bedste.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

18 voksne
4 stk husdyr
260 m² hus
27.157 m² grund
Bygget i 1914
Renoveret i 2023
Udsigt over landskab
Vild­marks­bad

Rum

Ak­ti­vi­tets­rum : 2
Ba­de­væ­rel­se : 2
Entré : 2
Gæ­ste­toilet
Køkken
Soverum : 6
Stue : 2

Afstande

3,3 km til re­stau­rant
2,4 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Gratis adgang til ak­ti­vi­te­ter

Idrætscenter Jammerbugt

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fascinerende og vildt, sådan er landskabet ved Jammerbugten. Her finder du nemlig storslåede naturoplevelser, hvide sandstrande og frodige skove med piblende helligkilder. I Feriepartner Jammerbugten har vi et bredt udvalg af sommerhuse fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de allerbedste ferieoplevelser.

Feriepartner Jammerbugt

Lignende sommerhuse