Charmerende sommerhus med solrig terrasse og stor naturgrund nær Tranum
Hus-ID: JB329Dette sommerhus er fuld af charme og varm atmosfære, og så ligger det endda i de skønneste naturomgivelser få kilometer fra Vesterhavet.
Velkommen indenfor
Med loft til kip, hanebjælker og trælister på væggene er sommerhusstemningen helt i top inden døre. Stuens brændeovn er også et af husets charmetræk – og her skal det nævnes, at brænde er inkluderet i lejen. Hovedhuset består af en stue med integreret køkken, et badeværelse og et soverum med dobbeltseng. Øvrige gæster kan pakke feriekufferten ud i det nyere anneks, som rummer endnu et badeværelse og to soverum med henholdsvis en dobbeltseng og en køjeseng.
Nyd livet udenfor
Foran hovedhuset har I en overdækket terrasse, som med sin sydvendte placering er en skøn og solrig opholdsplads. Grunden er med sine 2.852 m2 særdeles stor, og beplantningen sørger for, at I kan sidde helt uforstyrret. Man får virkelig fornemmelsen af være midt i naturen, og det er da heller ikke sjældent, at vilde dyr kommer på visit forbi sommerhuset.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Sommerhuset ligger i den nordlige ende af Krogen – et sommerhusområde, som er kendt for at være fredeligt og naturskønt. Hvis I er humør til en frisk dukkert i Vesterhavet, er der omtrent fire kilometer til Tranum Strand. Vil I udforske mere af Jammerbugten, er det også værd at besøge Svinkløv Strand og højdedraget Svinklovene, hvorfra panoramaudsigten over landskabet er helt forrygende. Har I lyst til at vandre, kan I naturligvis traske langs med kysten, men I kan også følge vandreruter i blandt andet Tranum Klitplantage og Fosdalen. I Tranum er der mulighed for at købe ind i den lokale brugsforening, og I kan også besøge Tranum Lys og Glas, som udover butik tilbyder flere kreative aktiviteter.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv