Stem­nings­fuldt sommerhus med herligt ter­ras­se­mil­jø i na­turs­køn­ne om­gi­vel­ser

Hus-ID: JB144
Horsbakkevej 7, Lild Strand
6 gæster
4 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Bare om­gi­vel­ser­ne, udsigten og det skønne ter­ras­se­miljø, er grund nok til at vælge dette sommerhus i Lild Strand. Huset er be­lig­gen­de kun 215 meter fra Ve­ster­ha­vet og når I nyder freden og solskin­net på ter­ras­ser­ne, kan I skue ud over den vidt­strak­te klithede og se Lild Klit­plan­ta­ge i det fjerne.

Velkommen indenfor
Med så smukke og ufor­styr­re­de om­gi­vel­ser kan fe­ri­e­da­ge­ne oplagt foregå ude under den høje himmel. Men der er nu også god grund til at slappe af inden døre, for som­mer­hu­set har en char­me­ren­de og personlig in­dret­ning, som giver en skøn atmosfære. Er vejret køligt, kan I tænde op i brændeovnen lige fra mor­genstun­den, mens I for­be­re­der dagens første måltid i det åbne køkken. Vil I hygge jer med en god bog eller avisen, er der flere gode sid­de­plad­ser at vælge imellem – og selvom der ikke er TV, kan I takket være en hurtig wifi-for­bin­del­se stadig se nyheder eller jeres ynd­lings­se­rie, hvis I blot med­brin­ger en laptop eller tablet. Udover op­holds­rum­met finder I et pænt badeværelse og tre gode soveværelser med seks sove­plad­ser i huset, og så er der endda en ekstra dob­belt­seng og en barneseng i det tilstødende anneks.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­set og annekset forbindes af et herligt ter­ras­se­miljø: Her er der både afskærmede solkroge, overdækkede arealer og helt åbne områder, og uanset hvor I sætter jer, kan I nyde udsigten over na­tur­grun­den og det spektakulære he­deland­skab. Skal aftensmaden til­be­re­des ude i det fri, kan I ryge frisk­fan­ge­de fisk i røgeovnen eller stege pølser over bål – og ved bålpladsen ligger der for øvrigt bøjer og andet fi­skeud­styr, for at skabe en autentisk stemning. Bemærk venligst, at der ikke er en grill til rådighed ved som­mer­hu­set.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Den lille, lukkede Hors­bak­ke­vej grænser som nævnt lige op til klitheden mellem Lild Klit­plan­ta­ge og Ve­ster­ha­vet. Samtidig bor I ganske centralt i Lild Strand, og der er omtrent 200 meter til stranden og ikke meget længere til lan­dings­plad­sen. Lokale og turister kan købe både frisk og røget fisk i det gamle fi­sker­le­je, som også byder på et par gallerier og et for­sam­lings­hus med ar­ran­ge­men­ter. For de musik- og kun­stin­ter­es­se­re­de kan det desuden anbefales at lægge vejen forbi Kirsten Kjærs Museum nær Frøstrup, mens natu­rel­sker­ne kan glæde sig over at holde ferie i et unikt kyst­land­skab med plantage, strand, hav og fredet klithede, så langt øjet rækker. Området omkring Lild­strand og Bulbjerg op mod Thorup Strand er udlagt og cer­ti­fi­ce­ret til Dark Sky Park. I har derfor mulighed for fra huset og grunden at nyde nat­te­him­len og det dybe mørke i fulde drag. Her høres kun havets brusen altid.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
73 m² hus
17 m² An­nek­s­a­re­al
Bygget i 1979
Renoveret i 2004
Udsigt over landskab
Elvarme

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Køkken
Soverum : 4
Stue

Afstande

12,5 km til re­stau­rant
19,3 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • Rengøring inklusiv

  • For­sik­ring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fascinerende og vildt, sådan er landskabet ved Jammerbugten. Her finder du nemlig storslåede naturoplevelser, hvide sandstrande og frodige skove med piblende helligkilder. I Feriepartner Jammerbugten har vi et bredt udvalg af sommerhuse fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de allerbedste ferieoplevelser.

Feriepartner Jammerbugt

Lignende sommerhuse