Velholdt og dejligt indrettet sommerhus ved Tranum Ferieby
Hus-ID: JB328Drømmer du om en ferie i et charmerende sommerhus, hvor der er rig mulighed for at nyde både indendørs hygge og udendørs aktiviteter? Så er dette sommerhus på Kronvildtvej 184 i Tranum Ferieby det perfekte valg. Her får du en dejlig feriebolig med en stor, indbydende terrasse og nem adgang til feriebyens fællesarealer.
Velkommen indenfor
Når du træder ind i dette sommerhus, mødes du af en lys og behagelig atmosfære. Stuen er indrettet med komfortable møbler og en hyggelig brændeovn, der indbyder til afslapning efter en dag fyldt med oplevelser. Det åbne køkken ligger i forlængelse af opholdsrummet, så du kan nyde samværet, mens du tilbereder måltider. Omkring det rummelige spisebord er der god plads til hyggelige middage og spil med familie og venner. Sommerhuset byder desuden på tre soveværelser, hvor du kan trække dig tilbage og få en god nats søvn.
Nyd livet udenfor
Udenfor venter en stor og skøn terrasse, hvor du kan nyde de lange, lyse sommeraftener. Havemøblerne og liggestolene sikrer optimal komfort, så du kan slappe af og nyde solen i fred og ro. Haven er flot beplantet og giver en følelse af privatliv og hygge. For de yngste gæster er der en gynge, og den store græsplæne indbyder til leg og boldspil. Der er også gode parkeringsforhold ved huset, så du nemt kan parkere bilen og have alt indenfor rækkevidde.
Fællesområde
Sommerhuset ligger i et helt unikt område, hvor fællesarealet spiller en stor rolle. Her er der virkelig mulighed for en aktiv ferie for alle generationer og I kan frit og ubegrænset vælge mellem følgende aktiviteter; Fodboldgolf med 9 huller, nyanlagt minigolfbane fra 2022 samt krolfbane med krokethuller. Der er mange muligheder for fodbold, både på græs og på streetbanen, hvor der også findes basketnet. Har I lyst til beachvolley er dette også en mulighed og skal formen holdes ved lige, er der flere forskellige fitnessstationer. Til de mindste gæster findes der en kæmpe sandkasse, gynger, legetårn, rutsjebane, legehus, svævebane, balancebom, edderkoppenet og vippe. Efter dagens aktiviteter kan I slappe af i grillhytten, hvor I har mulighed for at lave bål, eller I kan nyde en aftentur på områdets vandre- og cykelsti der bringer jer rundt i hele området.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Tranum Ferieby er beliggende i noget af Nordjyllands smukkeste natur. I kan bevæge jer på opdagelse direkte fra feriebyen, og alternativt kan I køre til Tranum, hvorfra I kan følge den 11 km lange vandrerute, der går helt til Fosdalen. En gåtur ved Vesterhavet kan selvfølgelig også anbefales – eller ligefrem en badetur, når vejret er til det. I hvert fald er der blot få kilometer til Tranum Strand, så en udflugt til vandet kan nemt blive et dagligt ferieindslag. Der er rig mulighed for at indsamle vilde bær, kantareller og svampe i de omkringliggende plantager bl.a. ved Bredesande ganske tæt ved. I Tranum er der mulighed for at købe ind, og ellers ligger handelsbyerne Brovst og Fjerritslev i nærheden, her finder I også hyggelige specialbutikker og spisesteder året rundt. Vil I spille golf, tage på shoppetur i Aalborg eller prøve alle forlystelser i Fårup Sommerland, kan det også sagtens lade sig gøre..
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Gratis adgang til Badeland / Svømmehal
Blokhus Feriecenter
Rengøring inklusiv