Lækkert kva­li­tets­som­mer­hus med anneks på stor, ugeneret grund

Hus-ID: JB161
Kronvildtvej 206, Tranum Strand
8 gæster
4 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

I bliver forkælet ud over det sædvanlige, når I holder ferie i dette store og stilfulde sommerhus i Tranum Ferieby. Inden døre er spabadet og saunaen med til at forstærke luksus­for­nem­mel­sen, og ude på den ugenerede grund kan I se frem til skønne hyg­ge­stun­der omkring bålstedet og på de flotte terrasser.

Velkommen indenfor
Med et kva­li­tets­som­mer­hus som dette kan I være sikre på, at alt bare spiller, når I ankommer for at slappe af og nyde dagene sammen. Som­mer­hu­set er renoveret i 2019, så det fremstår pænt og velholdt, og in­dret­nin­gen er særdeles veludført med enkelt inventar i nordisk stil. I det store og lyse op­holds­rum, hvor køkken-alrum og op­holds­stue er forenet, kan I se frem til mange timers hygge mens brændeovnen, so­fa­kro­gen og det store 75-tommers SMART TV med DVD-afspiller er den perfekte livs­ny­der­kom­bi­na­tion – og så er der for øvrigt lagt op til total af­slap­ning på det lækre badeværelse med spabad og sauna. Et gæstetoilet og tre gode soveværelser hører til den gennemtænkte planløsning, og øverst oppe finder I en yderst rummelig hems med TV, Play­sta­tion3 og to gode op­red­nin­ger (nye 90x200 boks­madras­ser). Med sådan et setup egner hemsen sig glimrende til både gaming og over­nat­ning, og så har vi endnu ikke nævnt annekset, der er indrettet med dob­belt­seng, sid­de­grup­pe og stor fladskærm samt egen lille terrasse. Alt i alt for­ry­gen­de forhold for op til otte personer!

Nyd livet udenfor
Den 1.913 m2 store grund er totalt indhegnet, og takket være den tætte rand­be­plant­ning er græsplænen og de mange terrasser helt ugenerede i forårs- og sommermånederne. Rundt om huset er det nemt at finde en op­holds­plads med sol og læ på de øst-, vest- og sydvendte terrasser, der er udstyret med lig­ge­sto­le, flere spi­se­plad­ser og et dejligt loungeområde. Om aftenen sørger den in­te­gre­re­de ter­ras­se­be­lys­ning for den helt rette hyg­ge­stem­ning – hvis det altså ikke er omkring bålpladsens levende ild, I vil samles. Endelig skal det nævnes, at der er god plads til parkering i den store indkørsel.

Fællesområde
Som­mer­hu­set ligger i et helt unikt område, hvor fælles­a­re­a­let spiller en stor rolle. Her er der virkelig mulighed for en aktiv ferie for alle ge­ne­ra­tio­ner og I kan frit og ubegrænset vælge mellem følgende ak­ti­vi­te­ter; Fod­bold­golf med 9 huller, nyanlagt mi­ni­gol­f­ba­ne fra 2022 samt krolfbane med kro­ket­hul­ler. Der er mange mu­lig­he­der for fodbold, både på græs og på stre­et­ba­nen, hvor der også findes basketnet. Har I lyst til bea­ch­vol­ley er dette også en mulighed og skal formen holdes ved lige, er der flere for­skel­li­ge fit­nes­ssta­tio­ner. Til de mindste gæster findes der en kæmpe sandkasse, gynger, legetårn, rut­sje­ba­ne, legehus, svævebane, ba­lan­ce­bom, ed­der­kop­pe­net og vippe. Efter dagens ak­ti­vi­te­ter kan I slappe af i gril­l­hyt­ten, hvor I har mulighed for at lave bål, eller I kan nyde en aftentur på områdets vandre- og cykelsti der bringer jer rundt i hele området.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Tranum Ferieby er be­lig­gen­de i noget af Nord­jyl­lands smukkeste natur. I kan bevæge jer på opdagelse direkte fra feriebyen, og al­ter­na­tivt kan I køre til Tranum, hvorfra I kan følge den 11 km lange van­dre­ru­te, der går helt til Fosdalen. En gåtur ved Ve­ster­ha­vet kan selvfølgelig også anbefales – eller ligefrem en badetur, når vejret er til det. I hvert fald er der blot få kilometer til Tranum Strand, så en udflugt til vandet kan nemt blive et dagligt fe­ri­e­indslag. Der er rig mulighed for at indsamle vilde bær, kan­ta­rel­ler og svampe i de om­kring­lig­gen­de plantager bl.a. ved Bre­desan­de ganske tæt ved. I Tranum er der mulighed for at købe ind, og ellers ligger han­dels­by­er­ne Brovst og Fjer­rits­lev i nærheden, her finder I også hyggelige spe­ci­al­bu­tik­ker og spi­se­ste­der året rundt. Vil I spille golf, tage på shoppetur i Aalborg eller prøve alle for­ly­stel­ser i Fårup Som­mer­land, kan det også sagtens lade sig gøre.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

8 voksne
97 m² hus
15 m² An­nek­s­a­re­al
Bygget i 2009
Renoveret i 2019
Elvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se
Gæ­ste­toilet
Hems
Køkken
Soverum : 4
Stue

Afstande

4,0 km til re­stau­rant
12,6 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Gratis adgang til Badeland / Svømmehal

    Blokhus Feriecenter

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fascinerende og vildt, sådan er landskabet ved Jammerbugten. Her finder du nemlig storslåede naturoplevelser, hvide sandstrande og frodige skove med piblende helligkilder. I Feriepartner Jammerbugten har vi et bredt udvalg af sommerhuse fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de allerbedste ferieoplevelser.

Feriepartner Jammerbugt

Lignende sommerhuse