Godt beliggende sommerhus tæt på Vesterhavet og Thorup Strand
Hus-ID: JB323Flot renoveret sommerhus til den lille familie i gåafstand til Vesterhavet
Et hyggeligt og godt udstyret sommerhus med dejlige udearealer ved det charmerende Thorup Strand
Velkommen indenfor
Sommerhuset er oprindeligt opført i 1971 og har i 2024 været igennem en god renovering, så det i dag fremstår lyst, imødekommende og klar til at tage imod en masse forventningsfulde gæster. Langs entreen ligger badeværelset og de tre værelser med hhv. dobbeltsenge og en køjeseng. Der er skydedør til køkkenet og opholdsrummet, så har man mindre børn med, som skal puttes tidligt, har man muligheden for at gøre det i fred og ro. Køkkenet og opholdsrummet hænger sammen i ét stort rum; her mødes man til madlavning, spisning, kort- og ludospil eller bare almindelig afslapning foran tv’et. Sommerhuset har desuden også trådløst internet, så medbring gerne tablets eller pc, så er underholdningen også sikret på en gråvejrsdag. Sommerhuset har en del moderne udstyr, som både gør opholdet nemt og komfortabelt; opvaskemaskine, vaskemaskine, varmepumpe og ekstra seng og stol til familiens yngste. Er man på udkig efter et godt beliggende, funktionelt og hyggeligt sommerhus i Nordjylland, er disse rammer helt perfekte.
Nyd livet udenfor
Sommerhuset ligger på en stor naturgrund, hvor de høje træer og mange buske sikrer, at man kan opholde sig helt ugeneret udenfor. På sydsiden ligger en dejlig stor træterrasse og ved indgangen til huset på nordsiden er også et mindre areal, som er god til en kop eftermiddagskaffe. I det sydvestlige hjørne af haven er også en skøn plet med havemøbler, her kan man rigtig nyde naturen oppe fra den lille høj.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Vesterhavet og Thorup Strand ligger kun 500 meter fra sommerhuset. Thorup Strand fungerer stadig som en af Danmarks sidste fiskelejer, her kan man være heldig at købe helt friskfangede fisk til aftensmaden, når kutterne kommer ind fra havet flere gange om dagen. Kører man en lille tur vestpå, kan man tage turen op på den 47 meter høje klippe Bulbjerg og nyde den fantastiske udsigt over Jammerbugtens kystlinje. Den nærmeste større by er Fjerritslev, som byder på flere supermarkeder, et godt handelsliv, cafeer, svømmehal og golfbane, så man kan holde handicappet og formen ved lige under ferien.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv