Dejligt sommerhus tæt på Vesterhavet og smukke naturoplevelser
Hus-ID: JB1108Dette sommerhus danner rigtig fine rammer om en vellykket ferie i et Nordjyllands smukkeste områder.
Velkommen indenfor
Sommerhuset har en spændende og lidt utraditionel indretning. Her er markante klinker på mange af gulvene, og badeværelset ligger placeret midt i huset, hvilket skaber nogle skæve og hyggelige vinkler i de andre rum. Køkkenet er helt åbent og har direkte adgang til stuen med brændeovn, tv og de store vinduer med en skøn udsigt til områdets smukke natur, der er kendetegnet ved klitternes marehalm, sandet og de små, grønne fyrtræer. Derudover råder sommerhuset også over en seng og en stol til mindre børn og tre soveværelser, alle med dobbeltsenge; det ene værelse ligger for sig selv ved indgangen og kan derfor med fordel bruges som forældreværelse. Alt i alt et rummeligt, hyggeligt og velfungerende sommerhus, velegnet til en afslappende og velfortjent familieferie.
Nyd livet udenfor
Den let kuperede naturgrund har god plads til at lege og have det sjovt. På den sydvendte terrasse kan man nyde den danske sommer med solbadning, afslapning og hyggelige grillmåltider; der er liggestole, havemøbler og parasol til rådighed. Og til alle sider er man omgivet af tætte træer, som giver ro, fred og privatliv.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra sommerhuset har man 750 meter til Vesterhavet ved Lild Strand, og der er derfor aldrig lang vej til en dukkert i de blå bølger. Hele området omkring Lild Strand byder på mange smukke naturoplevelser: trave-eller cykelture i Lild og Vester Thorup Klitplantager, gode forhold for lystfiskere, og ikke mindst den helt formidable udsigt over Jammerbugten fra toppen af den 47 meter høje kalkstensskrænt ved Bulbjerg Knude. Er man historieinteresseret, anbefaler vi en tur til Museumscenter Hanstholm, hvor man kan gå på opdagelse i et tysk kanonbatteri fra 2.verdenskrig.
Området omkring Lildstrand og Bulbjerg op mod Thorup Strand er udlagt og certificeret til Dark Sky Park. I har derfor mulighed for fra huset og grunden at nyde nattehimlen og det dybe mørke i fulde drag. Her høres kun havets brusen altid.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv