Hyggeligt hus med aflukket have i landlige omgivelser
Hus-ID: JB151Skal ferien foregå langt væk fra hverdagen, så er dette 2-plans hus i naturskønne omgivelser i Tranum et godt bud på vellykkede rammer for den næste tur til Nordjylland.
Velkommen indenfor
Huset er et ældre, men velholdt murstenshus i to etager. Det har en absolut hyggelig indretning med naturbilleder fra nærområdet på væggene og frithængende hanebånd på øverste etage som giver en varm og personlig atmosfære. I stueetagen findes køkken, stue, badeværelse og bryggers med vaskemaskine, tørretumbler og fryser. Via en trappe i stuen, som kan afspærres, kommer man op på 1.salen, som indeholder et stort soveværelse med indbyggede skabe og endnu et værelse med to enkeltsenge; her og i mellemgangen mellem værelserne, vil evt. børn føle sig rigtig godt tilpas. Huset er yderst velegnet til den lille familie eller til et eller to par, som gerne vil have god plads og har brug for en base til at opleve Nordjyllands mange sev ærdigheder.
Nyd livet udenfor
Til sommerhuset hører en dejlig stor havegrund, som er helt aflukket, hvorfor både børn og hunde kan opholde sig helt trygt her. Haven er hyggeligt indrettet med buske, frugttræer, blomsterbede og en flot græsplæne, hvor man kan lege og spille bold. Her er desuden bålsted, gyngestativ og en god fliseterrasse som er velegnet til hyggelige sommeraftener, hvor der tændes op i grillen. Bemærk at huset er beliggende ved en gennemkørselsvej, hvor der i perioder kan forventes trafik.
Kom tæt på de lokale oplevelser
I Tranum er man langt væk fra de store byer og de populære feriedestinationer. Til gengæld har man naturen lige udenfor døren, og er man til lange vandreture og smukke cykelture, har man et utal af ruter at vælge imellem. Her er alle muligheder fro at holde en ferie i ro, fred og langsomt tempo. Den nærmeste by er Brovst; her kan man handle ind og besøge den gamle middelalderborg Bratskov, og kører man turen til Åbybro-området kan man købe lokalt produceret ost, is, kødprodukter og de populære Vildmosekartofler. Endelig kan vi anbefale at køre de små 7 km til Vesterhavet, en tur i eller langs vandet kan virkelig give kroppen ny energi!
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv