Hyggeligt sommerhus med dejlig terrasse ud mod haven
Hus-ID: JB219Op til syv personer og en hund er der plads til i dette skønne sommerhus, der ligger på Tyttebærstien 4 ved Thorup Strand. Alle kan se frem til at slappe af i hyggelige rammer inde i huset såvel som ude på den solrige terrasse – når I altså ikke er ude for at udforske det naturskønne lokalområde ud mod Vesterhavet og Vester Thorup Klitplantage.
Velkommen indenfor
Det 91 m2 store sommerhus lyser op med sin blåmalede træfacade på den grønne grund. Inden døre er der loft til kip og både pænt og hyggeligt møblement, og især i stuen inviterer det store gavlvindue masser af dagslys indenfor. En brændeovn skaber stemning og bidrager med varme til ferier på køligere tidspunkter af året – og hvis det er sommerligt udenfor, kan I i stedet lave iskaffe i det åbne køkken og tage den med ud på terrassen. Fra entréen har I adgang til husets fire gode soveværelser såvel som et badeværelse med bruser og vaskemaskine.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets terrasse breder sig på sydsiden af huset, og her er der gode chancer for at finde en opholdsplads med både læ og sol. Der er også et overdækket areal, hvis I er på udkig efter skygge eller gerne vil blive siddende ude om aftenen uden at skulle bekymre sig om den faldende dug. Grunden er enkelt anlagt med randbeplantning og en stor græsplæne, og til børnene er der gyngestativ.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra Tyttebærstien kan I tage på en dejlig gåtur ud til stranden, hvis I vil bade i Vesterhavet eller fortsætte vandreruten langs med Jammerbugtens kyster. Ved Thorup Strands gamle landingsplads kan I være heldige at være der på rette tid, når fiskerbådene kommer ind fra havet og bliver trukket op på land. I kan også lægge vejen forbi det populære fiskehus, hvor I kan købe fersk fisk med hjem – hvis ikke I bliver hængende for at spise fish n’ chips eller andre lækkerier med udsigt til strand og hav. I Vester Thorup Klitplantage kan I besøge skovlegepladsen eller tage på udflugt i de rolige omgivelser, og hvis I vil have endnu flere naturoplevelser, kan I besøge Bulbjerg og Vejlerne eller fortsætte videre til Nationalpark Thy.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv