Lyst og moderne sommerhus med attraktiv adresse i Thorup Strand
Hus-ID: JB130Vesterhavet og Vester Thorup Klitplantage er lige i nærheden, når I holder ferie i dette sommerhus, der ligger centralt i Thorup Strand. Og den attraktive beliggenhed er bestemt ikke eneste kvalitet, for selve sommerhuset er nemlig et skønt nybyggeri, der er stilfuldt indrettet med spabad og andre lækre detaljer.
Velkommen indenfor
I får en helt igennem herlig ramme om ferielivet i sommerhuset, der stod klart så sent som i 2020. For det første er det et lyst og energivenligt byggeri med jordvarme og gulvvarme i alle rum, så her er rart at være på alle tider af året. Dernæst finder I alt, hvad I skal bruge inden døre af praktiske og komfortable detaljer, inklusiv gode hvidevarer som opvaskemaskine, tørretumbler og vaskemaskine – samt et topersoners spabad, hvor I kan slappe af efter dagens udflugter i de naturskønne omgivelser. Værd at bemærke er desuden den velfungerende planløsning med tre rummelige soveværelser, et stilfuldt badeværelse og en stor stue med en flot, åben køkkenafdeling. I stuen er der desuden brændeovn, gennemstrømmende lysindfald og direkte udgang til havens to terrasser, og hvis I står op før husets øvrige feriegæster, kan I lukke døren ind mod soveværelserne, så I kan høre radio eller se morgen-TV, mens I forbereder dagens første måltid.
Nyd livet udenfor
Havemøbler, liggestole og parasol sørger for, at I kan sidde behageligt, uanset om det er tid til at spise frokost i solen eller få en middagslur i skyggen på en af grundens to flotte træterrasser – og vil I grille om aftenen, er der naturligvis mulighed for det. Sandkassen og gyngerne kan børnene få glæde af, og bilen kan holde trygt i carporten.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Thorup Strand er et skønt sted at holde ferie, for det gamle fiskerleje ligger midt i Jammerbugtens smukke natur, der byder på store skove, åbne hedelandskaber og selvfølgelig Vesterhavet. Få meter fra sommerhuset begynder Vester Thorup Klitplantage, hvor I kan udforske de mange vandreruter, cykle langs med Vestkyst stien og boltre jer på skovlegepladsen. Vil I hellere tilbringe solskinstimerne ved vandet, er der blot 550 meter til Vesterhavet, så der er rig mulighed for at få en daglig dukkert og for at få indblik i det bæredygtige kystfiskeri, som stadig bliver drevet fra kystlandingspladsen. Er det ikke nok at kigge på, kan I smage de friskfangede lækkerier hos Thorupstrand Fiskehus, der både fungerer som fiskeudsalg og madhus.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv