Stilfuldt sommerhus med skøn udsigt og kort afstand til Kollerup Plantage
Hus-ID: JB188Velkommen til dette hyggelige hus der ligger højt og har en fantastisk udsigt. Der er en helt særlig og utroligt behagelig atmosfære i dette sommerhus på Kollerup Klitvej. Det skyldes til dels den lyse, stilfulde indretning og den fantastiske udsigt over det åbne landskab – og visheden om, at Kollerup Plantage begynder få hundrede meter væk, spiller sikkert også en rolle.
Velkommen indenfor
På en højtbeliggende hjørnegrund ved Svinkløvvej og Kollerup Klitvej ligger dette smagfuldt indrettede fritidshus med en unik placering. Fra det store sydvendte vindue er der panoramaudsigt både til den nærliggende landsby med kirketårn og det omkringliggende landskab. Byggeåret er 2007, og som det kan forventes af et nyere feriehus, er der taget højde for både funktionaliteten, komforten og æstetikken inden døre. På det praktiske plan finder I alt, hvad I skal bruge for at holde en god ferie – inklusiv et veludstyret åbent køkken, tre gode soveværelser, et badeværelse og et gæstetoilet med vaskemaskine. På det store badeværelse står et spabad, og det er helt klart en af de ting, der gør ferielivet ekstra luksuriøst. Den lyse og stilfulde indretning pryder alle rum, inklusiv stuen, som har loft til kip, brændeovn og et kæmpe vinduesparti mod syd. Sidstnævnte sørger ikke bare for et godt lysindfald, men giver jer også mulighed for at nyde udsigten over marklandskabet, når I hygger jer omkring spisebordet eller i sofaen.
Nyd livet udenfor
Sommerhusets terrassemiljø er stort, så I har flere opholdspladser at vælge imellem. Måske starter I dagen med at drikke kaffe på østterrassen, og senere kan I flytte havemøblerne med solen mod syd eller vest – hvis ikke I hellere vil rykke ind på den overdækkede terrasseafdeling for at få en siesta i skyggen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Huset er beliggende i udkanten af Kollerup Klitplantage, som er en kombineret gran og løvskov med naturskønne omgivelser. Fra udsigtspunktet Toppen i plantagen har man en imponerende udsigt over Jammerbugten mellem Svinklovene i nordøst og Bulbjerg mod vest. I plantagen er der gode sankemuligheder og der er tillige anlagt godt markerede vandre- og mountainbikeruter, som fører til Svinkløv Plantage og Slettestrand. Afstand til Jammerbugtens ba destrande er 4,5 km og afstand til Fjerritslev med flere supermarkeder og gode indkøbsmuligheder er 2 km.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv