Dejligt, nybygget sommerhus ved Thorup Strand

Hus-ID: JB324
Tyttebærstien 42, Thorup Strand
6 gæster
3 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

Når man holder til i et sommerhus som dette, er det nemt at blive fristet til at tilbringe hele ferien hjemme i husets lyse og hyggelige om­gi­vel­ser. Der er nu også masser af gode ud­flugts­mu­lig­he­der, for adressen ved Thorup Strand giver jer rig mulighed for at opleve de fan­ta­sti­ske om­gi­vel­ser langs Jam­mer­bug­ten.

Velkommen indenfor
Huset, som er bygget i 2022, er et kva­li­tets­byg­ge­ri på 89 m2. På klassisk som­mer­hus­manér er der lyse trælister på væggene, og med aku­stik­loft med oven­lysvin­due samt ind­falds­lys fra tre verdenshjørner er rum­for­nem­mel­sen helt i top i stuen. De mange vinduer sørger for, at I har kig til den grønne have, uanset om I står i det åbne køkken, sidder samlet om spi­se­bor­det eller slapper af i so­faaf­de­lin­gen nær brændeovnen. Er det ved at være sengetid – eller trænger I bare til en pause på langs med en god bog – har I tre gode soveværelser til rådighed med i alt seks sen­ge­plad­ser. Endelig fuldendes planløsningen af et badeværelse med bruser og en entré med va­ske­ma­ski­ne.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hus­hyggen kan også oplagt foregå ude i det fri, hvor I har flere dejlige ter­ras­se­områder at vælge imellem. Både syd og nord for huset kan I slå jer ned på de åbne terrasser, og mod sydvest ligger et overdækket område, som er en skøn op­holds­plads på lyse sommeraftener. Den 1026 m2 store grund byder på en god græsplæne, og for enden af indkørslen står en carport – og i den for­bin­del­se kan det nævnes, at opladning af elbil er muligt her på adressen.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Tyttebærstien er et roligt, lukket som­mer­hu­s­område, og netop dette hus ligger i bunden af en lille sidevej. Her kan både børn og voksne føle sig godt tilpas – og når I trænger til at tage på udflugt, er der masser af skønne op­le­vel­ser i vente ved Thorup Strand og omegn. Ve­ster­ha­vet og den smukke kyststrækning er bare en kilometer væk, og hvis I vil hen til Thorup Strands char­me­ren­de lan­dings­plads, kan I gå derhen på cirka 20 minutter. På gåturen kan I måske nå at samle appetit til en frokost hos Thorup­strand Fiskehus, hvor I kan spise frisk­fan­get fisk med udsigt til strand, hav og fiskerbåde. En skovtur i Vester Thorup Plantage kan bestemt også anbefales foruden udflugter til fug­lefjel­det Bulbjerg, Fosdalen, Svinkløv Strand og meget mere.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

6 voksne
2 stk husdyr
89 m² hus
Bygget i 2021
Jordvarme
Op­va­ske­ma­ski­ne

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Entré
Køkken
Soverum : 3
Stue

Afstande

2,6 km til re­stau­rant
8,2 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fascinerende og vildt, sådan er landskabet ved Jammerbugten. Her finder du nemlig storslåede naturoplevelser, hvide sandstrande og frodige skove med piblende helligkilder. I Feriepartner Jammerbugten har vi et bredt udvalg af sommerhuse fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de allerbedste ferieoplevelser.

Feriepartner Jammerbugt

Lignende sommerhuse