Stort sommerhus på attraktiv adresse i Slet­te­strand

Hus-ID: JB640
Bjerregårdsboulevarden 8, Slettestrand
7 gæster
4 soveværelser
1 badeværelser
Husdyr: Alle husdyr tilladt

I kommer til at bo i kort gåafstand til Ve­ster­ha­vet og Svinkløv Plantage, når I holder ferie i dette dejlige sommerhus i Slet­te­strand. Det giver jer et fan­ta­stisk ud­gangs­punkt, når I vil ud i naturen – men der er nu også god grund til at nyde fe­ri­e­da­ge­ne derhjemme i det ve­lind­ret­te­de sommerhus og den store, ugenerede have.

Velkommen indenfor
Som­mer­hu­set har en spændende 1960’er-ar­ki­tek­tur med tag med ensidig hældning og vinduer i forskellige formater. Det har også betydning for rum­for­nem­mel­sen inden døre, for den gode loftshøjde, det gennemstrømmende ly­sind­fald og de høje vinduer skaber en ind­by­den­de atmosfære. I det store op­holds­rum, hvor spisekøkken og stue er forenet, er der installeret gulvvarme, og på de kølige aftner kan I tilmed tænde op i brændeovnen, når I hygger jer i so­faaf­de­lin­gen. Udover op­holds­rum­met består planløsningen af et badeværelse, et praktisk bryggers og fire gode soveværelser med i alt syv sen­ge­plad­ser.

Nyd livet udenfor
Grunden, som måler hele 2399 m2, er anlagt med en stor græsplæne og varieret rand­be­plant­ning, der skærmer huset mod naboerne. Ved som­mer­hu­sets to terrasser sørger plankeværk og mure derudover for læ, hvis ve­sten­vin­den skulle blæse. Ter­ras­seud­styr som havestole, lig­ge­sto­le, parasol og grill er med til at forsøde som­mer­da­ge­ne - og så er der for øvrigt sandkasse til børnene og carport til bilen på grunden.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Fra huset skal I blot gå ned for enden af Bjerregårds­bou­le­var­den til Red­nings­vej­en, hvorfra små stier fører jer gennem de lave klitter og lige ned på stranden. Det er dejligt at bade her, og efter svømmeturen i Ve­ster­ha­vet kan I opleve det aktive bådebyggeri og besøge kyst­kul­tur­cen­tret i Havbådehuset. Får I lyst til en skovtur, kan I spadsere fra Slet­te­strand og lige ind i Svinkløv Plantage, som udover van­dre­sti­er også byder på en na­tur­le­ge­plads og gode MTB-ruter. I Slet­te­strand finder I et par spi­se­ste­der, hvor I kan stille sulten, mens Fjer­rits­lev er nærmeste større by, hvis køleskabet skal fyldes.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Jam­mer­bugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

7 voksne
2 stk husdyr
145 m² hus
Bygget i 1969
Renoveret i 1987
Elvarme
Solenergi

Rum

Ba­de­væ­rel­se
Bryggers
Køkken
Soverum : 4
Stue

Afstande

400 m til re­stau­rant
8,5 km til golfbane

Regler

Husdyr: Alle husdyr tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

  • For­sik­ring inklusiv

  • Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Jammerbugt

Feriepartner Jammerbugt

Smukt, fascinerende og vildt, sådan er landskabet ved Jammerbugten. Her finder du nemlig storslåede naturoplevelser, hvide sandstrande og frodige skove med piblende helligkilder. I Feriepartner Jammerbugten har vi et bredt udvalg af sommerhuse fordelt i de mange små feriebyer i området. Vi ved, hvad der gemmer sig i hver en krog, og vi står altid klar til at vise dig vejen til de allerbedste ferieoplevelser.

Feriepartner Jammerbugt

Lignende sommerhuse