Skønt sommerhus i høj kvalitet og med gode faciliteter
Hus-ID: JB908Lyst og stilrent sommerhus med gode finesser i høj kvalitet
Et flot sommerhus i attraktivt område med fælles faciliteter og skøn natur
Velkommen indenfor
Husets 124 m2 byder på mange gode løsninger og er ideelt til børnefamilien eller to par som ønsker lidt kvalitetstid sammen. Samlingspunktet er det åbne køkken med spisestue og her kan de store vinduespartier, åbnes helt op til terrassen, så den danske sommer kan nydes i fulde drag. Køkkenet er veludstyret og har bl.a. amerikansk køleskab og fra kogeøen kan man samtidigt med madlavningen, følge med i familiens gøremål. De iøjnefaldende sorte gulve, som er henholdsvis skifer og sort lakerede trægulve, er gennemgående i hele huset og passer godt til møblerne og indretningen. Der er i alt tre soveværelser samt to badeværelser, og som ekstra luksus, er der desuden spabad og sauna som kan lade batterierne op efter en dejlig dag ved stranden, i naturen eller områdets mangle udendørs faciliteter.
Nyd livet udenfor
Stuens store glaspartier sørger ikke bare for godt lysindfald og en fin udsigt, men giver jer også direkte adgang til den største af husets to terrasser. Her er der god plads til alle og vil man solbade, kan man ligge ugeneret bag læ muren. Omkring huset er der græsplæne som indbyder til leg eller boldspil og skal der ske noget mere, behøver I bare smutte ned for enden af vejen, hvor et stort lege- og aktivitetsområde breder sig. Her er der aktiviteter og meget mere til glæde for legebørn i alle aldre. Se også områdets egen hjemmeside; www.tranumferieby.dk
Fællesområde
Sommerhuset ligger i et helt unikt område, hvor fællesarealet spiller en stor rolle. Her er der virkelig mulighed for en aktiv ferie for alle generationer og I kan frit og ubegrænset vælge mellem følgende aktiviteter; Fodboldgolf med 9 huller, nyanlagt minigolfbane fra 2022 samt krolfbane med krokethuller. Der er mange muligheder for fodbold, både på græs og på streetbanen, hvor der også findes basketnet. Har I lyst til beachvolley er dette også en mulighed og skal formen holdes ved lige, er der flere forskellige fitnessstationer. Til de mindste gæster findes der en kæmpe sandkasse, gynger, legetårn, rutsjebane, legehus, svævebane, balancebom, edderkoppenet og vippe. Efter dagens aktiviteter kan I slappe af i grillhytten, hvor I har mulighed for at lave bål, eller I kan nyde en aftentur på områdets vandre- og cykelsti der bringer jer rundt i hele området.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Tranum Ferieby er beliggende i noget af Nordjyllands smukkeste natur. I kan bevæge jer på opdagelse direkte fra feriebyen, og alternativt kan I køre til Tranum, hvorfra I kan følge den 11 km lange vandrerute, der går helt til Fosdalen. En gåtur ved Vesterhavet kan selvfølgelig også anbefales – eller ligefrem en badetur, når vejret er til det. I hvert fald er der blot få kilometer til Tranum Strand, så en udflugt til vandet kan nemt blive et dagligt ferieindslag. Der er rig mulighed for at indsamle vilde bær, kantareller og svampe i de omkringliggende plantager bl.a. ved Bredesande ganske tæt ved. I Tranum er der mulighed for at købe ind, og ellers ligger handelsbyerne Brovst og Fjerritslev i nærheden, her finder I også hyggelige specialbutikker og spisesteder året rundt. Vil I spille golf, tage på shoppetur i Aalborg eller prøve alle forlystelser i Fårup Sommerland, kan det også sagtens lade sig gøre.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Jammerbugt. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv