Skønt sommerhus tæt på badeplads
Hus-ID: KAL098Område
Ca. 45 km nordvest for Kalmar, i udkanten af Alsterbro, ligger dette sommerhus på en 1.600 m² stor grund, ca. 1 km fra søen Stora Hindsjön og 1,5 km fra et dejligt, offentligt badeområde. Indkøbsmuligheder findes i landsbyen Alserbro, ca 500 meter fra huset. Posthus, hæveautomat og supermarkeder finder man i Nybro, ca. 20 km væk.
Indretning
Det store feriehus blev bygget i 1934 og senere blev en tilbygning opført. Med sine 138 m² er her god plads til seks personer. I stueetagen er et stort køkken-alrum med spiseplads, el-komfur, gammeldags brændekomfur, køleskab, mikroovn og opvaskemaskine. Fra køkkenet er der videre adgang til en hyggelig stue med sofaområde, tv, dvd-, video- og stereoanlæg. I stueetagen er der derudover et toilet, et soveværelse med en dobbeltseng og et bryggers med vaskemaskine, tørretumbler, fryser, sauna og bruser. På 1. salen er en lille gang med læsehjørne, samt to yderligere soveværelser, heraf et med dobbeltseng og et med to enkeltsenge. Sommerhuset har koldt og varmt vand og kan opvarmes med el. Derudover er der en overdækket veranda med havemøbler. Gæster kan også gøre brug af grill, kano, robåd, syv cykler, en barnerejseseng og en gynge.
Særlige informationer
Flot renoveret sommerhus i dejligt område nær skøn sø. I A-, B- og C-sæsonnen er ankomst og afrejse kun mulig om lørdagen. I D-sæsonen er ankomst og afrejse muligt på alle ugens dage. Husdyr må ikke medbringes. Det er ikke tilladt at ryge i huset. Slutrengøringen er obligatorisk og koster 576 DKK.Der opkræves et depositum på, som tilbagebetales efter afregning med forbrugsomkostningerne og efter overdragelse af huset i upåklagelig stand. Det er ikke muligt at leje sengetøj og håndklæder. Man skal bruge fiskekort for at fiske i Stora Hindsjön sø.
Bemærk: Elpriserne kan variere og opkræves i henhold til de daglige priser.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv