Stort og skønt sommerhus med udsigt over Kattegat og udmundingen af Mariager Fjord
Hus-ID: OH239
Dejligt og rummeligt sommerhus med udsigt over Kattegat og udmundingen af Mariager Fjord
Uanset om man er til afslappende eller aktive ferier, vil dette sommerhus med sikkerhed danne rammerne om et vellykket ophold i et af Danmarks smukkeste områder.
Indretning
Dette sommerhus har alt, hvad man kan tænkes at have brug for under ferien og ligger tilmed helt tæt på indsejlingen til Mariager Fjord, så man fra stuen har en helt formidabel udsigt over vandet; her er virkelig mulighed for at slappe af og fjerne fokus fra hverdagens høje tempo og mange gøremål. Sommerhuset er velholdt og indrettet med gode og behagelige møbler og mange moderne faciliteter; f.eks. klimanlæg, trådløst internet, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, 4 pers. spabad, sauna og brændeovn. Her er plads til otte overnattende personer, fordelt på fire soverum, så sommerhuset er lige velegnet for børnefamilier som for to til tre par, der gerne vil holde ferie sammen. Desuden to badeværelser med gulvvarme og et åbent køkken-alrum, hvor man kan være sammen om de fleste aktiviteter som madlavning, spisning, bræt- eller kortspil og almindelig og tiltrængt afslapning foran tv’et eller den varme brændeovn.
Udendørs
Sommerhuset ligger for enden af vejen på en stor havegrund med græsplæne og sandkasse og gynge til børnene. Her kan man nyde livet og sommerdagene på den dejlige terrasse med udsigt til den smukke natur og trafikken på fjorden få hundrede meter væk. Idyl, idyl, idyl!
Beliggenhed
Fra sommerhuset er der kun 200 meter til stranden. Man kan både vælge Kattegatkysten og stranden ved Als Odde, hvor det er nemt at komme i vandet, hvis man benytter den opstillede badebro. I Als Odde er der også mulighed for at surfe, stå på vandski og sejle i kano og kajak, og derudover byder området både på et alsidigt forretningsliv, mange gode og anerkendte spisesteder og ikke mindst skønne naturoplevelser som f.eks. et besøg i Lille Vildmose eller en løbe, gå og travetur på de nyligt anlagte Kløverstier. Kort sagt, er der utallige muligheder og altid noget sjovt at kaste sig ud i!
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).