Moderne indrettet sommerhus nær Sæby Nordstrand
Hus-ID: HA289Vil I gerne holde en rigtig strandferie, men samtidig have nem adgang til hyggeligt feriebyliv, maritim havnestemning og gode restauranter? Så skal I kigge nærmere på dette fine sommerhus, der ligger nær Sæbys centrum og endnu tættere på byens fine nordstrand.
Indretning
Sommerhuset er et nyere eksemplar fra 2012, og det fremstår pænt og velholdt med moderne møblement, lyse gulve og akustiklofter, der går helt til kip. I stuen sørger et stort, sydvendt vinduesparti for et skønt lysindfald, og glasdøren gør det nemt at tage haven og terrassen i brug, når vejret indbyder til det. Foretrækker I at blive indenfor, kan I rykke sammen i sofaen med gode bøger og krydsogtværser eller slænge jer foran tv’et. I kan også hygge jer med at lave mad i det åbne køkken, og når dagen er ved at slutte, kan I se frem til en god nats søvn på de to soveværelser og på stuens sovesofa. Planløsningen byder for øvrigt på et godt badeværelse med bruser og vaskemaskine, så alt i alt er det en fin planløsning til seks personer.
Udendørs
På sommerlige solskinsdage er det oplagt at flytte driverlivet ud i det fri på grunden, der måler 950 m2. Her kan I spille bold på græsplænen i den lukkede baghave eller tage en slapper i liggestolene, og når det er ved at være tid til aftensmad, kan I tænde op i grillen og gøre klar til et udendørs festmåltid.
Beliggenhed
Fra den lille, lukkede Grønsiskevej tager det kun få minutter at gå til Sæbys dejlige nordstrand, der lokker med hvidt sand og lavt, børnevenligt vand. På strækningen mellem Sæby Havn og Hedebo Strand Camping er der etableret en strandpromenade, så hvis I vil strække benene eller måske ligefrem få pulsen op på en løbetur, kan det foregå i de smukkeste kystomgivelser. Går I hen til havnen, kan I spise frokost eller få en is, mens I suger den maritime stemning til jer, og I kan også bevæge jer ind i Sæbys hyggelige, gamle bydel for at kigge på kønne byhuse, shoppe i specialbutikker og kigge indenfor hos gallerier og glaspustere.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv