FLOT, nyere sommerhus med spabad og sauna
Hus-ID: OH287Her har du et flot, lyst og godt sommerhus med enorme overdækkede og åbne terrasser nær ved feriebyen Øster Hurup.
Indretning
Husets hjerte udgøres af det nydelige, moderne køkken, spisestue og en stor, lys stue med behagelige og pæne møbler, samt en hyggelig brændeovn. Der er tre soveværelser hvoraf et har dobbeltseng et andet har dobbeltseng med enkeltkøje ovenover,det sidste soveværelse har to enkeltsenge, som kan skubbes sammen til dobbeltseng, hvis det ønskes. I forbindelse med spiseafdelingen er der en hyggelig alkove med dobbeltopredning og der er også plads til, at der kan sove to personer på hemsen. Der er et stort badeværelse med spabad til 2 personer, samt en fantastisk sauna. Der ud over er der et gæstetoilet, så morgenkøen kan deles i to og så teenagedatteren kan tage et langt bad uden at lave ridser i feriehumøret.
Udenfor
Huset ligger på en fin havegrund med både gynger og sandkasser og så er der enorme terrasser på solsiderne af huset, så der er sol til både morgenkaffen og til grillhyggen, der trækker ud på de sene aftentimer. Ud over den store åbne del af terrassen, er der en stor overdækket terrasse på vestsiden af huset.
Området
Haslevgårde Eng er et nyere sommerhusområde med mange flotte nabohuse og god mulighed for, at børnene kan få nye ferievenner fra de familier, der ferierer i de omkringliggende sommerhuse. Der er en god cykeltur ind til Øster Hurup eller Als, hvor der er gode muligheder for indkøb og shopping, restaurantbesøg eller en kold øl i solen på lystbådehavnen i Øster Hurup. Det er også ved Øster Hurup, du finder nogle af Danmarks flotteste og absolut mest børnevenlige badestrande.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Vand inklusiv