Dejligt sommerhus i Øster Hurup – velegnet til børnefamilier og par
Hus-ID: OH510Den hyggelige kystby Øster Hurup er en skøn destination for både børn og voksne – ikke mindst når ferien foregår i dette flotte og velindrettede sommerhus på Lærkevej Væltesbakke 10. Huset ligger i et lukket område lidt nord for byens centrum, og på den kuperede naturgrund finder du både vildmarksbad, ugenerede terrasser og en god græsplæne, så du får en skøn ramme om driverlivet.
Velkommen indenfor
Sommerhusets velgennemtænkte indretning og rare atmosfære betyder, at her er skønt at være – uanset om du er her med din bedre halvdel eller har hele familien med. Det lyse køkken ligger i åben forbindelse med husets dejlige spise- og opholdsstue, og her er der på helt klassisk manér loft til kip, brændeovn og komfortabelt møblement. Sofaafdelingen er god at slænge sig i, og alkoven indbyder til, at du tager en time på langs efter frokosten. Sådan noget er der nemlig tid til, når det endelig er ferie! Om natten fungerer både alkoven og hemsen som et godt supplement til de to soveværelser.
Nyd livet udenfor
Fra stuen har du direkte adgang til en dejligt stor træterrasse, der kysses af solen fra morgen til aften. På den grønne naturgrund finder du også en overdækket terrasse såvel som en flisebelagt terrasse – så mon ikke du finder den helt perfekte opholdsplads, når du trænger til at nyde livet i det fri? Måske især om aftenen vil vildmarksbadet sikkert også vække glæde: Her er der plads til 5-6 personer, og vandet kan opvarmes med den tilhørende brændeovn, så du og dine kære kan se frem til at have det skønt under stjernehimlen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Alt ånder fred og ro på den lukkede og højtbeliggende naturgrund, for selvom adressen er ganske central, bor du helt ugeneret af bymidtens støj. Stranden ligger i kort gåafstand, og den regnes for at være en af de allerbedste og mest børnevenlige strande på den jyske østkyst, så hele familien får mulighed for at soppe, bade og nyde livet her ved Kattegat. Hvis du vil ind til bymidten eller hen på den stemningsfulde havn, kan turen også foregå til fods, og bilen kan derfor oplagt blive holdende ved huset en stor del af ferien. Har du lyst til at komme ud i det blå, er der nu også mange udflugtsmuligheder udenfor Øster Hurup – ikke mindst det fantastiske naturområde Lille Vildmose, hvor du kan se elge, ørne og mange andre vilde dyr.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Kattegat. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv
Vand inklusiv