Panoramaudsigt over Kattegat og et toplækkert sommerhus
Hus-ID: OH285Med en fantastisk panoramaudsigt over Kattegat og et enormt flot sommerhus, er rammerne for jeres næste ferie sat!
Indretning
Huset er indrettet med 4 gode soveværelser med 3 dobbeltsenge og en køjeseng, et stort badeværelse med spabad og stor sauna og et gæstetoilet. Hjertet af huset er det store køkken-alrum, hvor feriens kulinariske udskejelser får sine udspring. Fra køkkenet er der åbent til stuen, som ligger et par trin nede i forhold til resten af huset. Fra stuen er der en flot udsigt over Kattegat. Og mon ikke også der bliver kamp om de værelser, der vender mod vandet. Tænk at vågne op til den udsigt.
Udenfor
På begge sider af huset er der åbne terrasser, så det er altid til at finde en plads i solen, om det er til den stille kop morgenkaffe med et tænkende blik ud over havet, eller om det er til den hyggelige grillaften, mens ungerne spiller bold i haven. Der er masser af plads til timevis af hygge, sjov og afslapning udenfor.
Området
Møllevænget er et pænere sommerhuskvarter helt ud til vandet og altså lidt eksklusivt. Det ligger en god spadseretur eller en hurtig cykeltur uden for Øster Hurup, så man kan trække sig tilbage til huset efter en sjov dag i Øster Hurup. Byen har masser af restauranter og caféer og gode indkøbsmuligheder og ud over den nydelige lysbådehavn, hvor man kan fange krabber eller nyde en kold øl mens man lytter til bådene skvulpen i havnebassinet, så er der altid en helt fantastisk stemning i Øster Hurup i sommersæsonen. Kommer man i ydersæsonen er der bare stille og roligt og god mulighed for en afslappende ferie.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).