Nybygget aktivitetshus til 14 personer i roligt område nær Kattegat
Hus-ID: HA330I skal kun tilbagelægge 350 meter, før I står på stranden ud mod Kattegat, når I holder ferie på Osbornsvej 49. Den korte afstand gør det nemt at nyde livet i vandkanten – men der er nu også god grund til at blive hjemme i det nybyggede sommerhus, der byder på et lækkert spabad, en dejlig stue og sjove aktivitetsmuligheder som bordtennis og pool.
Indendørs
Hvis I er på udkig efter et moderne sommerhus til mange mennesker, har I fundet det helt rette, for med fem soveværelser, to badeværelser og i alt 159 m2 kan I være 14 personer samlet. Fire af værelserne har hver især to sengepladser, og på det femte står der to køjesenge. Herfra går der også en stige op til en hems med ekstra madrasser, så alt i alt kan rummet fungere som en hyggelig sovesal. Begge badeværelser er med bruseniche, og på det største får I også glæde af et spabad. Er I ikke i humør til wellness, men mere til sjov og ballade, kan I tage et slag pool eller lave bordtennisturnering for hele familien. Dagen kan også foregå i ro og mag nær brændeovnen i sommerhusets flotte og lyse stue, og når I er ved at blive sultne, kan I påbegynde madlavningen i det åbne køkken. Sammenlignet med almindelige sommerhuset er køkkenet særdeles rummeligt og veludstyret – blandt andet med to ovne, hvilket er dejligt, når huset er fuldt.
Udendørs
Terrassemiljøet er stort og solrigt, og der er havemøbler af god kvalitet til rådighed, så I kan sidde komfortabelt og nyde driverlivet. I vælger selv, om I vil finde en plet i solen eller slå parasollen op, og I kan også sætte jer under overdækningen, hvor der er indrettet en hyggelig krog med lounge-stemning.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger for enden af en lille sidevej i et roligt og naturskønt område. Der er ikke mere end 350 meter til stranden, så det tager kun få minutter at gå fra huset og til Kattegat, hvis I vil bade eller bare nyde de smukke naturomgivelser. Skoven har I også lige i nærheden, og skal løbeformen holdes ved lige, kan I følge de afmærkede ruter. Indkøb og restaurantbesøg er muligt i både Hou og Hals, og knap fire kilometer væk finder I den lokale golfklub, der ligger smukt ved udmundingen af Limfjorden.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).