Hyggeligt træsommerhus med bålsted og terrasse på naturgrunden
Hus-ID: HA306Det er herligt at opholde sig både inde og ude her på Strandgårdsvej 68 ved Geraa. Når vejret er godt, kan I lave bål, spille bold og nyde livet på naturgrundens solrige terrasse, og står den på indendørs hygge, er det skønt at samles i stuen med brætspil og varm kakao.
Indretning
Det 66 m2 store sommerhus har et helt klassisk udseende – også inden døre, hvor der er loft til kip og umalede trælister på væggene. Det er med til at skabe en rigtig rar atmosfære, og udsigten til den grønne grund passer helt perfekt dertil. Stuen er indrettet med sofaafdeling og spisebord, og der er åben forbindelse til et enkelt og funktionelt indrettet køkken. Et badeværelse med bruser ligger ved entréen, og endelig byder planløsningen på tre soveværelser med sengepladser til seks personer.
Udendørs
Både børn og voksne kan se frem til at opholde sig på den 2600 m2 store naturgrund. De yngste kan lege i sandkassen og skyde til måls, inden hele familien samles til frokost på terrassen eller en hyggestund ved bålstedet. I kan også tage en siesta i solen – eller på den overdækkede del af terrassen, hvis I trænger til skygge.
Beliggenhed
Ferieboligen ligger godt tilbagetrukket for enden af en lukket sidevej i et roligt sommerhusområde. Fra huset har I kort gåafstand til Kattegat og de smukke strandenge, der er del af Asaa-Geraa Vildtreservat. Stedet er et vigtigt yngleområde for vadefugle og pitstop for fugle på træk, og i højsæsonen er det muligt at spotte mange spændende fuglearter. Der er flere fine badestrande i det smukke lokalområde – blandt andet ved Asaa, hvor I også finder en hyggelig havn med tilhørende café. Skal hele ferien ikke foregå ude i naturen, kan I køre til Aalborg på storbytur, og I kan også krydse Nordjylland for at bruge en dag i Fårup Sommerland.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv