Renoveret feriehus i nærheden af flere søer
Hus-ID: KRO586Område
Ca. 40 km nord for Växjö, finder man dette komplet renoverede feriehus, som er en forhenværende gård og som ligger på en flere hektar stor grund. Sammen med to andre huse ligger feriehuset Baggansås i rolige omgivelser, i et kuperet landskab. Indkøbsmuligheder finder man i Lammhult, ca. 20 km fra huset. Hvis man vil fiske, kan man køre til Stensjön, som ligger ca 5 km væk. Med bl.a. søerne Övningen og Frissjön er der andre interessante fiskeriområder i nærheden af huset.
Indretning
Med et boligareal på ca. 150 m² byder det store feriehus plads til op til 10 personer. Fra indgangen på husets gavl, fører en lille gang ind i det store køkken-alrum. Køkkenet er udstyret med et velholdt, gammeldags brændekomfur, et el-komfur med keramiske kogeplader og ovn, køleskab med fryser, mikroovn, kaffemaskine og spisebord. Ved siden af køkkenet er der en stor spisestue med en flot, åben pejs. Herfra er der adgang til det første af i alt fire soveværelser, som er indrettet med to enkeltsenge; de øvrige soveværelser ligger ovenpå i huset.
Fra husets anden indgang på langsiden af huset, er der adgang til en stor entré, hvor der er videre adgang et moderne badeværelse med bruser, toilet, håndvask og vaskemaskine. I entrén er også trappeopgangen til førstesalen. På førstesalen er et opholdsrum med siddegruppe, to dobbelte sovesofaer og et TV. Derudover er der to soveværelser, som ligger i forbindelse med hinanden. Det ene er indrettet med en enkeltseng, det andet med en dobbeltseng. På førstesalen er gæstetoilet med wc og håndvask. Ved forespørgsel kan der stilles en barneseng og en højstol til rådighed. Huset har varmt og koldt vand fra egen brønd og kan opvarmes med varmepumpe, flytbare el-radiatorer samt brændekomfur i køkkenet og åben kamin i spisestuen. Til huset hører også havemøbler, grill og en robåd ved en af søerne. Der er gratis internet.
Særlige informationer
Et stort, grundigt renoveret feriehus i et attraktivt område nær mange søer og tæt på universitetsbyen Växjö. I A-, B- og C-sæson er ankomst kun mulig om lørdagen. I D-sæsonen er ankomst mulig alle ugens dage. Huset kan minimum bookes for 7 dage. Hund må gerne medbringes. Det er ikke tilladt at ryge i huset. Der opkræves et depositum, som tilbagebetales efter afregning med forbrugsomkostningerne og efter overdragelse af huset i upåklagelig stand. Sengetøj og håndklæder kan enten selv medbringes, eller bestilles for 150 DKK per person / skift. Gæster, som ikke selv ønsker at stå for en grundig slutrengøring, kan bestille denne service for 750 DKK. Serviceydelser kan kun bestilles i direkte forbindelse med bookingen. Man behøver ikke købe fiskekort til de omkringliggende søer, det er inkluderet i prisen.
Bemærk: Elpriserne kan variere og opkræves i henhold til de daglige priser.