Stilfuldt sommerhus med havudsigt og få meter til Nørlev Strand
Hus-ID: LN1779Stilfuldt sommerhus med havudsigt og få meter til Nørlev Strand
I behøver egentlig ikke at have så meget på programmet, når I holder ferie i dette sommerhus ved Nørlev Strand. Uanset om vejret indbyder til indendørs eller udendørs driverliv, kan I nemlig få en stor del af tiden til at gå med at beundre udsigten over Vesterhavet, mens I læner jer tilbage og nyder den rolige tilværelse.
Velkommen indenfor
Sommerhuset hedder Kystens Perle, og det er et velvalgt navn: Gæster har det med at føle sig særdeles heldige over at have fundet en så gennemført hyggelig ferieoase, der ovenikøbet ligger bare 90 meter fra stranden. Den kystnære beliggenhed betyder, at der er havudsigt fra flere rum – inklusiv fra de to soveværelser – men vuet er nu allerbedst fra stuen, som er udstyret med havedør og flere store vinduespartier. Det giver desuden et skønt lysindfald i opholdsrummet, der efter en grundig renovering er stilfuldt indrettet a la klassiske, danske badehoteller med hvidmalede trævægge og vintage møblement. Den klassiske charme spiller smukt sammen med sommerhusets moderne tilføjelser, som blandt andet tæller en flot køkkenafdeling, Smart-TV, Sonos-højttalere samt et helt nyt og lækkert badeværelse.
Nyd livet udenfor
Havudsigten bliver bestemt ikke ringere, når I åbner havedøren og træder ud i det fri på den store terrasse, der smyger sig rundt om sommerhuset. Der er flere terrasseområder at vælge imellem, alt efter vindretningen og solens placering – blandt andet et overdækket, afskærmet areal, hvis I får brug for ly og læ. Ellers er det herligt at sidde helt ude under åben himmel med frisk havluft i næseborene og bølgebrus som et afslappende lydtapet.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Den fredfyldte ferietilværelse kan oplagt byde på en daglig dukkert eller flere, for det tager kun et øjeblik, før I står på Nørlev Strand. Holder I ferie på et tidspunkt af året, hvor det ikke er så fristende at springe i Vesterhavet, kan I i stedet nøjes med at gå en lang tur langs med kysten – og så kan badeturen i stedet foregå i badelandet i Skallerup Seaside Resort, der ligger bare ti minutters gang fra sommerhuset. I feriecentret er der desuden wellness, sportsfaciliteter, bowling og spisesteder, så her er noget for enhver smag.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Lønstrup. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Forsikring inklusiv
Rengøring inklusiv