Moderne og skønt byhus tæt på Vesterhavet og den charmerende ferieby Løkken
Hus-ID: LK868Et ny moderniseret hus for den lille familie, som gerne vil være tæt på stranden eller for parret, som vil have de fleste af områdets mange tilbud indenfor kort rækkevidde.
Indretning
Huset er for de, der har brug for en base, som ligger tæt på det hele. Med seks sengepladser er der plads til en lille familie eller måske to par, som gerne vil opleve en af Nordjyllands smukkeste destinationer sammen. Huset har gode moderne faciliteter som gratis og trådløst internet, spillekonsol og alle nødvendige hårde hvidevarer, heriblandt både vaskemaskine og tørretumbler, så man hele tiden kan have rene og tørre håndklæder til de mange strandture. I opholdsrummet finder man køkken, spiseplads og stue med brændeovn, og herfra er adgang til endnu en dejlig stue med et stort vinduesparti, loft til kip og udgang til terrassen. Desuden et flot badeværelse med bruseniche og garderobeplads i entreen.
Udendørs
Den omgivende grund er indhegnet til terrasseareal og helt lukket. Her kan man opholde sig i fred og ro og nyde solen det meste af dagen, og om aftenen får man det maximale ud af den danske sommer; Vesterhavet ligger nemlig så tæt på huset, at man både kan høre det bruse og dufte saltet fra det store vand.
Beliggenhed
Fra huset er der kun små 300 meter til Vesterhavet, og Løkkens vidtstrakte hvide og brede sandstrand med plads til alle slags strandaktiviteter et hit hos både børn og voksne. Turen til vandkanten kan f.eks. tages ad ’Kærlighedsstien’, som ligger parallelt med Furreby Bæk, og som fører direkte ned til de smukke hvide badehuse, der er et af Løkkens berømte vartegn sammen med Sømærket og Løkken Mole. I Løkken by er der sommeren over en dejlig afslappet feriestemning med masser af mennesker i butikkerne og på de lokale spisesteder. Besøg f.eks. Bolcheriet, og se hvordan de store og tunge sukkermasser ved håndkraft bliver til små smagfulde klumper, eller læg vejen forbi Løkken Bryghus og smag de lokale øl varianter. I Løkken finder man altid noget for enhver smag!
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).