Helårsisoleret sommerhus med skøn atmosfære og kort afstand til stranden
Hus-ID: LK2009Dette dejlige kvalitetshus med helårsisolering ligger skønt placeret i det fredelige og naturskønne sommerområde ud mod Furreby Strand. Vesterhavet og stranden venter mindre end 200 meter væk, og på ferieadressen forsødes livet af de solrige terrasser, stuens brændeovn og den gennemgående skønne atmosfære.
Indendørs
Atmosfæren er lys og venlig overalt i det 89 m2 store sommerhus, der er opført i 2015. Det pæne møblement passer godt til de lyse trævægge og loftet, der går helt til kip, og stuens brændeovn er med til at understrege hyggestemningen. I stuen hænger for øvrigt et fladskærms-tv, og så er der åben forbindelse til et pænt og veludstyret køkken, hvor I sagtens kan være flere om at kræse om maden. Et godt brusebadeværelse og en entré med vaskesøjle hører med til planløsningen, og endelig er der to gode soveværelser, der i alt har sengepladser til fire voksne og to børn.
Udendørs
Terrasserne er smart placeret på begge sider af sommerhuset, og derfor kan I finde en solrig opholdsplads hele dagen lang. Afskærmningen sørger for læ, og der er også et overdækket areal, hvis I får brug for at finde ly for en forbipasserende byge. Grunden er enkelt anlagt med en god græsplæne, og der er også en udendørs bruser, så I nemt kan skylle sand og saltvand af efter strandturen.
Beliggenhed
Fra sommerhuset har I kort gåafstand til den smukke kyststrækning. Fra toppen af skrænten er udsigten helt fantastisk, og hvis I tager en trappe helt ned på stranden, har I masser af plads til at lege i det hvide sand og boltre jer i Vesterhavets salte bølger. Distancen ind til Løkken kan klares til fods, på cykel eller i bil alt efter humøret og målet med turen: Her er der både gode indkøbsmuligheder, hyggelige småbutikker og fristende spisesteder, og der er også et funcenter, hvor I kan køre gokart, bowle og meget mere.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).