Hyggelig ferielejlighed i Nr.Lyngby med havudsigt
Hus-ID: LK544Denne hyggelige lejlighed i Lyngby Mølle Feriecenter ligger blot 50 meter fra det brusende Vesterhav. Fra terrassen har man en flot udsigt over havet, og til feriecenteret hører fælles udendørs swimmingpool og børnepool.
Velkommen indenfor
Lejligheden er indrettet med kombineret køkken med induktionsplader (2) og stue, badeværelse og 4 sovepladser; 2 af disse er i en lille alkove bag stuen. Lejeheden har en ny effektiv varmepumpe som gør denne lejlighed meget energivenligt. Fra stuen er der adgang til den overdækkede terrasse med en flot udsigt til havet. Køkkenet er udstyret med miniovn, køleskab og to kogeplader. Gratis vaskemaskine og tørretumbler i fælleshus.
Nyd livet udenfor
En af fordelene ved at vælge et feriecenter er, at der altid er gode faciliteter at fordrive tiden med. På Lyngby Mølle Feriecenter har man fri adgang til den store fællespool, som også har et mindre og lavere bassin til børnene. Poolen kan benyttes fra juli til august. Man kan lege på den store legeplads og bl.a. kravle op i toppen af det flotte legetårn. Der findes en flot restaurant i selve feriecenteret som har åbent i højsæsonen og i weekenderne. Om sommeren åbner der en lille købmand i Feriecenteret, hvor man kan handle det mest nødvendige.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Nr. Lyngby byder på mulighed for afslappende feriedage og ligger alligevel ikke langt fra hverken Løkkens eller Lønstrups hyggelige cafeer, gallerier og restauranter. Nr. Lyngby er kendt for sin stejle kyst og dejlige sandstrand. Et eldorado for paragliders og drageflyvere, som flyver langs kyststrækningen op til Rubjerg Knude, hvor det gamle fyr ligger ensomt og forladt på toppen af de vældige sandklitter.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.
Andre faciliteter
Rum
Afstande
Regler
Inkluderet i prisen
Rengøring inklusiv
Forsikring inklusiv