Velholdt og rummeligt sommerhus få minutters gang fra Vesterhavet
Hus-ID: LK970Et centralt placeret sommerhus syd for Løkken med nem adgang til stranden, byen og gode udflugtsmål.
Indretning
Er I en stor eller to mindre familier, som har lyst til at holde ferie sammen, så er der plads nok i dette velholdte sommerhus. Her er fire værelser med otte sengepladser og et badeværelse med både brusekabine, spabad og sauna, og der er også tænkt på de allermindste med barnestol og seng. Køkken og spisestue er samlet i ét åbent rum, mens stuen med tv er adskilt herfra med en halvmur og ligger et enkelt trin nede. Sommerhuset er godt udstyret med vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, brændeovn og trådløst internet; en god kombination af moderne faciliteter og muligheden for at slappe godt af og hygge sig med familien. Om sommeren kan man åbne op til terrasser fra både stuen, spisestuen og badeværelset og lade lys og luft komme ind i rummene.
Udendørs
På havegrunden er der halvhøje buske på flere sider, som giver god læ for Vestenvinden, og her er plads til at solbade, spille og lege. Sommerhuset har flere gode terrasser mod både syd, øst og vest, så bedre muligheder for at udnytte den danske sommer fås næsten ikke.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger på den ’rigtige’ side af den store Løkkensvej og har nem adgang til Vesterhavet og de klassiske hvide strandhuse ad sommerhusstierne. På den anden side af den store vej finder man Løkken Golfklub, mens Løkken by med gode shoppingmuligheder og spisesteder ligger en lille kilometer fra sommerhuset. Løkken ligger også ganske godt placeret i forhold til mange af Nordjyllands øvrige byer og seværdigheder; f.eks. Ålborg med gågader, Zoologisk Have og Ålborgtårnet og Skagen med Den Tilsandede Kirke, Skagen Museum og Grenen.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).