Flot ferielejlighed i to plan – supercentralt i Løkken
Hus-ID: LK2001Løkken er en skøn by at holde ferie i, for her er alt, hvad I kan ønske jer af lækre spisesteder, sjove aktivitetsmuligheder og flotte naturomgivelser. Og når I vælger netop denne store ferielejlighed som jeres base, har I nem adgang til alle tilbuddene – og ligefrem udsigt til Vesterhavet, der venter bare et par hundrede meter væk.
Velkommen indenfor
Lejlighedens 128 m2 er fordelt på to plan, og planløsningen er ideelt udformet, så I har soveafsnit med to værelser og badeværelse i det nederste niveau. Hele det øverste plan er dedikeret til opholdsafdelingen med stue og integreret køkken, og det er helt perfekt, for så kan I virkelig få glæde af den flotte udsigt over byens tage og havet. Gennem skråvinduerne falder lyset ind fra øst og vest, og mod syd har I direkte adgang til en skøn tagterrasse. Alle rum fremstår pæne og indbydende, og der er alle de nødvendige faciliteter, som gør ferielivet nemt og komfortabelt, inklusiv opvaskemaskine, vaskemaskine, wi-fi-forbindelse og kabel-tv.
Nyd livet udenfor
Den sydvendte tagterrasse er virkelig et hit, for det er skønt at kunne drikke morgenkaffe og spise frokost i det fri. Efter dagens udflugter og badeture kan I tage en slapper i solen, inden I smutter ned i byen for at finde en lækker bid aftensmad. Adgang til lejligheden får I via en svalegang, og ved ejendommen er der plads til at parkere bilen.
Kom tæt på de lokale oplevelser
Fra lejligheden kan I se toppen af Løkkens sømærke, der er et af kystbyens iøjnefaldende vartegn. Vil I helt hen for at se nærmere på sømærket og det flotte klitlandskab, kan I være fremme på få minutter, og I har også kun en særdeles kort gåtur til Løkken Strand med de klassiske badehuse og den lange mole. Er det ikke tid til sandslotte, lystfiskeri og badning, men derimod en kop cafékaffe, en kold øl eller en indkøbstur, er det også skønt at bo så centralt i byen. Bilen får I kun brug for, hvis I vil ud af byen for at besøge Rubjerg Knude, Børglum Kloster eller nogle af de andre skønne seværdigheder i det nordjyske lokalområde.
Husk, at du altid kan låne trækvogne, barnestole og barnesenge hos os i Feriepartner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.