Mo­der­ni­se­ret sommerhus med stilfuld in­dret­ning og godt anneks

Hus-ID: LK2041
Vrenstedvej 20, Løkken Strand og By
8 gæster
2 soveværelser
2 badeværelser
Husdyr ikke tilladt

Vren­sted­vej 20 er den helt perfekte adresse, hvis du gerne vil holde ferie i hjertet af Løkken i et hyggeligt og ve­lind­ret­tet sommerhus. Dette gule stenhus er nemlig blevet renoveret i en su­per­char­me­ren­de stil, og også annekset er blevet mo­der­ni­se­ret, så der er plads til i alt seks personer i de to bygninger.

Velkommen indenfor
Hvis du elsker bo­li­gin­dret­ning, hvor re­tro­de­tal­jer og moderne design mikses på elegant vis, vil du sikkert falde for huset her. Der er gjort en dyd ud af at in­korpo­re­re husets historie i den nutidige stil, og de tids­sva­ren­de detaljer som det store fladskærms-tv og det lækre køkken er med til at gøre fe­ri­e­li­vet ekstra kom­forta­belt. I som­mer­hu­sets stueplan er der pejs, hvis du vil skrue ekstra op for varmen og hyg­ge­stem­nin­gen, mens du laver mad eller sidder i sofaen med bøger eller strikketøj. På førstesalen er der mulighed for at hygge sig i løbet af dagen såvel som at få en god nattesøvn, og endelig er der mere plads at komme efter i annekset. Sidstnævnte er fuldt udstyret med eget bad og et lille køkken, så hvis bedsteforældrene eller vennerne gerne vil have lidt privatliv på ferien, er det den helt rette base.

Nyd livet udenfor
Som­mer­hu­sets udea­re­a­ler er skønne, for baghaven er et skønt og solrigt åndehul, der omkranses af plankeværk til alle sider. Både fra annekset og som­mer­hu­sets stue har du direkte adgang til haven, der byder på et godt ter­ras­se­miljø og endda et drivhus, der kan bruges som en hyggelig op­holds­plads – tænk for eksempel på, hvor dejligt det kan være at sidde her en lys forårsdag, hvor det endnu er for køligt at sidde helt ude i det fri. Græsplænen indbyder til leg for de mindste feriegæster, og hvis I har små børn med på ferie, vil I ga­ran­te­ret sætte pris på, at grunden er lukket. Ud mod vejen er der god plads til at parkere bilen.

Kom tæt på de lokale op­le­vel­ser
Når du sidder i den ugenerede oase af en have, er det svært at forstå, hvor centralt du egentlig befinder dig i Løkken. Det bliver du dog hurtigt mindet om, når du begiver dig ud, for Vren­sted­vej fører dig hen forbi Løkken Badehotel og lige hen til Torvet, hvor der er udendørs­ser­ve­ring og en summende atmosfære i sommersæsonen. Spe­ci­al­bu­tik­ker og su­per­mar­ke­der er også lige i nærheden, og hvis du får lyst til en dukkert i Ve­ster­ha­vet, skal du ikke gå mere end 500 meter, før du står på Løkkens hvide sand­strand.

Husk, at du altid kan låne trækvogne, bar­ne­sto­le og bar­ne­sen­ge hos os i Fe­ri­e­part­ner Løkken. Du kan hente dem direkte på bureauet og returnere dem til os igen, når din ferie er vel overstået.

Andre faciliteter

8 voksne
87 m² hus
25 m² An­nek­s­a­re­al
Bygget i 1877
Renoveret i 2022
Pejs
Fjern­var­me

Rum

Anneks
Ba­de­væ­rel­se : 2
Køkken
Soverum : 2
Stue : 2

Afstande

500 m til stranden
75 m til re­stau­rant
1,8 km til golfbane

Regler

Husdyr ikke tilladt
Opladning af elbil ikke tilladt
Rygning ikke tilladt

Inkluderet i prisen

For­sik­ring inklusiv

Rengøring inklusiv

Destination

Loading...

Feriepartner Løkken

Feriepartner Løkken

Velkommen til Løkken, hvor du kan nyde smukke kystlandskaber og en livlig bymidte. Vores dedikerede team kender området og hjælper dig med at finde det perfekte sommerhus. Uanset om du søger afslapning eller eventyr, står vi klar til at gøre din ferie uforglemmelig. Oplev det bedste af Nordjylland med os som dit lokale udlejningsbureau, og lad os sørge for, at din ferie bliver noget helt særligt.

Feriepartner Løkken

Lignende sommerhuse